Aarhus-vognmand har fået en effektfuld kran

Onsdag 8. maj 2019 kl: 11:18
Af: Redaktionen

Aarhus-vognmand har fået en effektfuld kran

Opbyggervirksomheden Sawi har fornyligt leveret en ny Effer 1405 8S+6S-kran til vognmandsvirksomheden Bent Mortensen A/S i Aarhus. Kranen er monteret på et fire-akslet Volvo FH 8X2-chassis med tre styrende aksler, som betyder, at den nye kranbil ikke sådan er til at løbe om hjørner med - den kan køre om hjørner nærmest af sig selv, når den har en chauffør bag rattet

Sawo oplyser, at Effer-kranen har en hydraulisk rækkevidde i hovedkranen på 19,65 meter, hvor den løfter 4.180 kg. Med et heavy duty fly-jib er den hydrauliske rækkevidde på 31,96 meter, hvor den løfter 1.165 kg. Med to manuelle arme kan rækkevidden komme op på 35,90 meter med en løfteevne på 790 kg. 


Kranen er monteret med et 3 tons spil, hvor wiren automatisk følger udskuddene ud og ind. Lastbilen er monteret med fuld forstærket frontstøtteben, så kranen kan løfte med fuld kapacitet over førerhuset.


Opbygningen er udført af Sawo i Sørup efter kundens ønsker om montering af skabe og aflægningsplads. Derudover er der monteret afdækningsplader, så kranbilen er let at holde ren.


Opbygningen er opbygget som multitrækker med lang forskydelig skammel med tilhørende lad og anhængertræk, så den også kan køre synsfrit med påhængsvogne. Vægten på køretøjet uden fly-jib er 26.350 kg.


Familiefirmaet Bent Mortensen startede i 1929. I dag ledes det af Per og Jesper Mortensen, hvor Jesper er femte generation. Firmaet udfører alle former for vognmandskørsel, primært med kranopgaver, og har otte kranbiler fra 24 tm til 265 tm.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.