Iveco får ny leder til den tunge endeOnsdag 29. maj 2019 kl: 11:13 Af: RedaktionenKåre Neergaard tiltræder 1. juni stillingen som Business Line Manager Medium & Heavy Trucks for Iveco North Europe & Baltics, der dækker de otte markeder i Norden og Baltikum
Kåre Neergaard startede i 2000 sin karriere hos den daværende Fiat-koncern som Commercial Product Manager for Heavy Trucks i Danmark og arbejdede frem til 2007 med Iveco’s lastbiler. Kåre Neergaard blev efterfølgende i den italienske Fiat-koncern og var i mange år Fiat Professional Brand Country Manager i både Norden og Tyskland. Kåre Neergaard kommer med en solid erfaring inden for branchen - ikke mindst fra FCA og CNHi. - Med sin lange erfaring fra flere europæiske lande og mange års arbejde med vare- og lastbiler er vi beæret over at have Kåre tilbage i Iveco og ser frem til, at han skal drive udviklingen af Iveco’s lastbiler i Norden og Baltikum, siger Håkan Jönsson, der er Business Director for Iveco i Norden og Baltikum. Kåre Neergaard tiltræder sin nye stilling som Business Line Manager Medium & Heavy Trucks 1. juni 2019 og vil være stationeret i Albertslund nær København, hvor Iveco’s hovedkontor for de otte markeder i Norden og Baltikum er beliggende. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |