Tre ud af tre er svenske

Torsdag 4. juli 2019 kl: 10:36
Af: Redaktionen

Understed Vognmandsforretning, der har hjemsted i byen Understed mellem Frederikshavn og Sæby i Vendsyssel, har for nylig fået leveret en ny tre-akslet Scania R 500 B8x2*6 – den tredje Scania af tre i vognparken. De to øvrige er R 450’ere af den tidligere Scania-generation

Tre ud af tre er svenske
Som de andre biler er den nye Scania R 500 opbygget hos Sawo i Støvring med en HIAB X HI-PRO 408-kran og Sawo tre-vejs wirehejs. Bilen skal som de øvrige i Understed Vognmandsforretning beskæftiges i Nordjylland med alt, hvad der kan transporteres i containere og løftes med kran inden for byggeri, anlægsarbejde, asfaltudlægning med mere.


Den nye Scania R 500 er leveret med 13-liters seks-cylindret rækkemotor på 500 hk i kombination med 14-trins gearkasse med fuldautomatisk Opticruise-gearskifte og forstærket enkeltreduceret bagtøj. Førerhuset er et CR17L-førerhus mellemlangt med lavt tag, så det er nemmere at krane hen over førerhuset.


Bilen er leveret med fabrikslakeret førerhus, mens Skive Autolak har stået for den øvrige lakering. FL Buur har givet førerhuset en kærlig hånd indvendigt. Det er lastbilsælger Lars Pedersen fra Stiholt, der har stået for levering af bilen fra Stiholts afdeling i Sæby inklusiv vedligeholdelsesaftale med udvidet drivlinedækning. 



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.