Bilsyn-virksomhed åbner storvognshal i Odense

Torsdag 29. august 2019 kl: 10:03
Af: Redaktionen

Organsiationen Dekra, der blandt andet er kendt for at udbyde kurser og uddannelsesforløb på transportområdet, har også en gren, der tilbyder syn af biler. Den gren får et nyt skud indenfor syn af store køretøjer, når en ny synshal åbner i Odense 2. september - denne gang alene til tunge køretøjer

- Dekra’s overordnede vision er at gøre verden til et sikrere sted. I Danmark vil vi ved organisk vækst og opkøb opbygge en landsdækkende kæde af bilsynshaller, hvor hallerne er lokalt forankret og lokalt drevet, siger finansdirektør i Dekra Danmark, Bo Bay Hougaard.


Organisk vækst på storvognsområdet
Ifølge direktør i Dekra Bilsyn, Githa Nørbæk, er åbningen af Dekra Bilsyn i Odense en del af den organiske vækstplan på storvognsområdet.


- Synshallen er nybygget og top moderne og samtidig vores indtog på storvognsmarkedet på Fyn. Hallen kan rumme et modulvogntog indendøre og har en grav i fuld længde, siger Githa Nørbæk.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.