Hydraulikafdeling flytter til KøgeFredag 20. december 2019 kl: 12:52 Af: RedaktionenNyscan A/S, der er autoriseret Scania-servicepartner med lastbilanlæg i Køge, Vordingborg og Sakskøbing, har flyttet sin hydraulikafdeling til sit hovedanlæg på Skandinavisk Transport Center i Køge
Nyscan A/S indgår i HEJ Gruppen, der også omfatter MAN-, DAF-, Iveco- og Fiat Professional last- og varebilsaktiviteter over store dele af Sjælland. Med flytningen til Køge får hydraulik-afdelingen en endnu mere central placering i forhold til kunderne og de øvrige afdelinger i HEJ Gruppen. Medvirkende årsag til flytningen er, at HEJ Gruppen for godt et halvt år siden overtog Kaj’s Lastbilcenter i Greve og flyttede de omfattende aktiviteter med blandt andet servicering og reparation af mange renovationslastbiler til Køge. Samtidig rykkede Johni Sørensen, der stod i spidsen for Kaj’s Lastbilcenter, med til Køge, hvor han nu fungerer som værkstedsleder. Det har givet en del ekstra hydraulikopgaver på Køge-anlægget. Det er fortsat hydraulikværkfører Michael Vallebo, der står i spidsen for afdelingen, der fremover også vil kunne trække på ekstra manpower fra Scania-anlægget i Køge. Nyscan Hydraulik’s omfattende reservedelslager til de gængse kranmærker på det danske marked er flyttet med, og det samme gælder afdelingens dedikerede servicevogn, så Nyscan Hydraulik ud over at kunne betjene kunderne på Skandinavisk Transport Center også kan rykke ud til kunderne, uanset hvor de befinder sig øst for Storebælt. Michael Vallebo har arbejdet med hydraulik siden 1999 og har opbygget en stor kundekreds blandt vognmænd, transportvirksomheder, entreprenører med flere. Han er specialist i hydraulik, men generalist, når det gælder kranmærker og andre typer hydraulisk hjælpeudstyr. Blandt hans specialer er Maxistab hydrauliske støtteben, der er monteret på et meget bredt udvalg af lastbiler med eksempelvis Effer-, Palfinger- og HMF-kraner. Om HEJ Gruppen:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |