Tankproducent kører ud med gas-lastbil i et bæredygtigt forsøg

Tirsdag 28. januar 2020 kl: 12:22
Af: Redaktionen

Tankproducent kører ud med gas-lastbil i et bæredygtigt forsøg

Tankvognsproducenten VM Tarm er i gang med en bæredygtig forsøgsordning, da virksomheden gerne vil udlede mindre CO2, når den kører med sine lastbiler - eksempelvis når det skal afleveres eller hentes tankbiler i Hirtshals og Frederikshavn

Derfor har VM Tarm lejet en gas-lastbil hos Scania, så virksomheden i praksis får mulighed for at se, om gas-lastbilens begrænsninger vil ramme dem. Her tænkes blandt andet på lastevne og aktionsradius. Tanken er, at VM Tarm måske en dag kan køre på ren biogas, der produceres af den gylle, som en del af virksomhedens gylletankvogne transporterer.


VM Tarm fremhæver, at den allerede har reduceret C02-udledningen fra sine lastbiler kraftigt, da de kører på 100 procent HVO-biodiesel. 


Men da det stadigt er et åbent spørgsmål, om fremtidens grønne transport skal baseres på biodiesel, biogas eller noget helt tredje, er virksomheden åben for at se på flere forskellige bæredygtige transportløsninger.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.