Kærren kan tage en container op fra jorden

Mandag 20. april 2020 kl: 12:44
Af: Redaktionen

Lunde Vognmandsforretning ApS i Otterup på Fyn har været i Jylland for at hente en ny tre-akslet Kel-Berg-kærre opbygget med Sawo-hejs hos Lastas i Hedensted

Kærren kan tage en container op fra jorden
Den nye tre-akslede luftaffjedrede kærre er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i I-profil i højstyrkestål og med kraftige tværvanger og forstærkninger.


Hejseladet er et Sawo-hejs og kan håndtere containere i længde af 6.000 mm til 6.500 mm.


Kærren, der er leveret med alu-afdækning i bagenden og med rustfri værktøjskasse i venstre side, holder kontakten til vejen via tre ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser. Der er liftfunktion på første og tredie aksel.


Den nye kærre er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.


Lunde Vognmandsforretning ApS tilbyder blandt andet udlejning af minicontainere og containere. Derudover leverer vognmandsforretningen også sand, sten og grus. Et tredie forretningsområde er transport af slagtedyr.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.