Gardintrailer kan medbringe en truck

Mandag 27. april 2020 kl: 11:02
Af: Redaktionen

Gardintrailer kan medbringe en truck

R.M. Transport i Kalundborg har været i Østjylland for at hente en ny tre-akslet Kel-Berg 3 akslet Maxi Flexi-gardintrailer hos Lastas i Hedensted. Den nye gardintrailer er blandt andet leveret med beslag i bagenden, så chaufføren kan tage en medbringertruck med på sin tur

Den nye tre-akslede gardintrailer er bygget op over et letvægtschassis med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.


Gardinopbygning, der kan hæves 400 mm manuelt, har tre forskydelige sidestolper med bræddeholdere i hver siden og i alt 24 brædder. Skydetaget kan åbes 70 procent, så traileren kan læsses og losses med kran. Bunde er udført i 28 mm hårdttræsplanker og har 13 binderinge i hver kantskinne. Med traileren følger 12 kæpstokke i magasin. På venstre side er der monteret en værktøjskasse i aluminium.


Traileren er leveret med tre ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser. Første aksel kan løftes, mens tredie aksel er selvstyrende.


Traileren, der er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg, er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.


R.M. Transport i Kalundborg kører i hele landet samt i Sverige og Tyskland. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.