Molokkerne tømmes med kranTirsdag 23. juni 2020 kl: 12:43 Af: RedaktionenOpbyggervirksomheden Sawo’s afdeling i Odense har samarbejde med Volvo-forhandleren Autohuset Vestergaard leveret en Hiab-kran monteret på en fire-akslet Volvo FM500 til Odense Renovation A/S, der arbejder med indsamling og bortskaffelse af affald Kranen er en Hiab X-HiPro 232 E-4 XSD med fire hydrauliske udskud, der rækker ud til 12,8 meter. Kranen er leveret med XS Drive-radiostyring og Space X4-elektronisk overvågningssystem. Odense Renovation A/S har tilvalgt CTC - krantipkontrol (Semi automatisk kranstyring, der holder kranens bevægelse i lige linje både vandret og lodret) samt SAF (Semiautomatisk parkering og udpakning) på kranen. Kranen er monteret bag førerhuset på det fire-akslede Volvo FM500-chassis, der har tripple bogie med stålfjedre på forakslen og luftaffjedring på de tre bagerste aksler. Kranen er desuden monteret med flasketømmer med manuelt indstik, som betjenes over kranens grab/rotor funktion. Det er monteret indvendigt i kranarmen og bruges til tømning af flaskecontainere og molokker med to-krogssystem. For lang levetid og nemmere vedligehold er der monteret Groeneveld-centralsmøreanlæg OnePlus. Om molokker:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |