Norsk chauffør vandt europæisk konkurrence
Tirsdag 28. maj 2019 kl: 12:29
Af: Redaktionen
I weekenden deltog 30 af Europas bedste chauffører i konkurrencen Scania Driver Competitions 2018-2019, hvor den svenske lastbilkoncern havde sat en fabriksny trækker på højkant. - Uanset, hvordan det går jer i denne konkurrence, er I alle vindere alene ved at være kommet så langt og sidde som de 30 bedste chauffører i Europa, sagde Senior Vice President, Scania Brand, Marketing and Communications Erik Ljungberg, da han torsdag aften i sidste uge bød deltagerne velkommen og åbnede for konkurrencen
Fra Danmark deltog feltets yngste chauffør - 23-årige Alexander Staun - som 4. maj vandt det danske mesterskaber, der blev afviklet i Ishøj. Med på turen var også Scania Driver trainer Henrik Holm sammen med nummer to og tre den danske finale - henholdsvis Lars Søndergaard, der var regerende europamester og Brian Poulsen, der vandt danmarksmesterskabet i 2012.
De 30 deltagere startede i kvalifikationsrunden med at dyste i brændstoføkonomi, defensiv kørsel, check før kørsel, lastsikring, førstehjælp, Bird view præcisionskørsel, Knock the King og XT off road kørsel. Sidstnævnte blev vundet af Alexander Staun, som gennemførte kørslen på de udfordrende veje som en af de ganske få og på overlegen tid.
Af de 30 gik de 18 videre til finalerunderne, og herfra var det ”vind eller forvind”. Første øvelse var ”Twisted Water Challange” i en ”head to head” opstilling. Spændingen var intens i Danmarks gruppe, da Alexander Staun lå meget tæt med deltageren fra Slovakiet, der begge endte med præcis 885 liter vand tilbage i beholderen bag på bilen - men med en tid der var 12 sekunder hurtigere, vandt Alexander Staun det meget intense heat.
Så var der ni tilbage og en Super Y øvelse skulle nu kvalificere de tre finaledeltagere. Endnu engang viste Alexander Staun ekstrem sikkerhed i sin kørsel og på trods af en enkelt gang at skulle ud og rette på en bum, nåede han klart først til det afsluttende punkt, hvor forhjulet skulle placeres i en ramme. Her blev han indhentet og overhalet - og det betød enden på rejsen i Scania Driver Competitions for Alexander Staun.
Finalen endte med den 34 årige norske chauffør Andreas Nordsjø som vinder. Han kunne hæve pokalen og modtage de gyldne nøgler til en ny Scania.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tre-akslet kærre er bygget til at køre med køreplader
- Svensk lastbilproducent viser nye drivliner og teknologier
- Bagerste kofanger var for svag
- Fire-akslet tip-trailer rummer 83 kubikmeter
- Vognmand i Himmerland hentede tre-akslet city asfalt tip-trailer I Østjylland
- Nordisk importør af varebiler får ny forhandler i Nordsjælland
- Tre-akslet kærre er bygget til maskintransport
- Vognmand hentede sin nye tre-akslede gardintrailer lige i nærheden
- Dækproducent viste forskellen på sommer og vinter
- Ubalance kan udfordre stabilitet og sikkerhed
- Tysk lastbilproducent styrker satsningen på forsvar med nyt globalt brand
- Vognmand i Brædstrup har fået ny tre-akslet kærre med hejs
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





