Forsiden
      

Store høstmaskiner kræver mere plads

Mandag 29. juli 2019 kl: 08:45
Af: Redaktionen

Syd- og Sønderjyllands Politis færdselsafdeling opfordrer til ekstra opmærksomhed på landeveje og mindre veje, da det er ved at være tid at høste korn og andre afgrøder, der bliver modne i sensommeren


Når der kører store maskiner og langsomme vogntog på vejene i høsttiden mangedobles risikoen for ulykker, påpeger Syd- og Sønderjyllands Politis færdselsafdeling, der har gode råd til både landmænd, maskinstationer og bilister - store som små.


Bilisterne skal sørge for at:
  • huske at landevejen er for alle - også for landbrugerne
  • køre hjemmefra i god tid og overholde hastighedsgrænsen
  • køre bil, når man kører bil og ikke betjene sin mobil eller på anden måde være uopmærksom
  • læse trafikken langt frem og vise hensyn
  • huske at jo tættere, man kører på et langsomt vogntog, jo mindre kan de se i deres spejle
  • blive 30-40 meter bag det, man vil overhale, så man kan se modkørende og også vurdere, om der er plads foran vogntoget til at trække ind
  • være opmærksom på, om vogntoget giver tegn for svingning og/eller trækker ud mod midten af vejen for at forberede svingning
  • ikke at hidse sig op over at køre bag et langsomt vogntog. Ofte kan føreren ikke trække ud i rabatten på grund af vogntogets størrelse og vægt
  • benytte smil, tålmodighed, venlighed og takke-vink   


Landbrugere og maskinstationer skal sørge for at:
  • vurdere om det er nødvendigt at køre ud på landevejene på de allermest trafikerede tidspunkter morgen og eftermiddag
  • bremser på traktorer, maskiner og vogne fungerer optimalt. Spejle skal være intakte og korrekt indstillet
  • ruderne skal gøres rene, inden man kører ud på landevejen. Hvis man har kørt det meste af en dag i marken, er ruderne tit meget snavsede og uigennemsigtige
  • alt skal være korrekt afmærket med lygter og reflekser, som er rene og virker. I lygtetændingstiden bør man gå en tur rundt om traktorvogntoget, inden man kører på landevejen
  • orange trekanter på køretøjerne skal være orange - og ikke falmede
  • der gerne må være flere rotorblink. De skal kunne ses forfra, bagfra og fra siderne. Hvis der er dele af vogntoget, der rager 1 meter frem foran traktoren, 2 meter bagud eller 15 cm til siden, skal rotorblink altid være tændt. Også udenfor lygtetændingstiden
  • tvillingehjul skal være korrekt afmærkede med reflekser og markeringslys
  • arbejdsredskaber skal være i transportstilling ved landevejskørsel. Det er ikke lovligt at køre med en del af arbejdsredskaberne i modkørende vognbane eller køre hen over kantpæle
  • vogne skal være korrekt læsset og tingene fastspændt, så korn og halm ikke falder af i sving, ved rundkørsler med videre
  • man ikke må køre med overlæs
  • man ikke må bruge mobiltelefon, mens man kører
  • trække ind, hvor det er muligt, så en eventuel kø kan komme forbi
  • blinke af i rigtig god tid ved svingning
  • at slukke nærlyset og bagudrettede hvide arbejdslygter, tænd positionslys. Så kan andre trafikanter se, hvad det er og bliver ikke blændet, hvis man stadser i vejsiden på landeveje i lygtetændingstiden
  • sætte skilte op og gør vejen ren efter endt arbejde
  • benytte smil, tålmodighed, venlighed og takke-vink   



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Odense har trukket en udtrækstrailer til Odense
- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Vognmand i Roskilde tog fem af samme slags
- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Tre-akslet tiptrailer kan rumme 34 kubikmeter i kassen
- Vognmand i Karlslunde trak afsted med tre nye trækkere
- Mølle har fået ny fire-akslet tip-trailer til korn og foderstoffer
- Nye elektriske og lette varebiler er udviklet til alle typer bytrafik
- Dynamisk styring på lastbiler bliver opgraderet til gavn for trafiksikkerheden
- Lastbilcenter skifter ejer
- Transportfirma i Greve tog to gange tre vekselladskærre med hjem
- Sværlasttrailer kan blive fem meter længere

Kommentarer til artiklen:
Transportkonsulent
Rigtig god artikkel omkring store høstmaskiner. Jeg har selv som ung kørt meget med mejetæskere og ved hvor svært chaufførerne har ved at overskue bagvedkommende biler, særlig når de kører for tæt på. Hav tålmodighed de får dage om året det drejer sig om. Høstmaskinerne skal også være der.
Arne Granstrøm
Drudvangen 3
5492 Vissenbjerg
29-07-2019 14:23:58


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst