Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION EFTER MØDE I FÆRDSELSSTYRELSEN:

Med et katalog over sikkerhedskritiske fejl kommer vi rigtig langt

Tirsdag 12. november 2019 kl: 17:28
Af: Redaktionen

På et møde mandag i denne uge fremlagde Færdselsstyrelsen som varslet en første skitse til et katalog over alvorligt sikkerhedskritiske fejl og mangler på lastbiler og tilkoblede køretøjer, som fra 1. januar 2020 kan udløse forhøjede bøder til både chauffører og vognmænd eller andre ejere/brugere af tunge køretøjer

En delegation fra vognmandsorganisationen DTL deltog sammen med andre organisationer på transportområdet i mødet i Færdselsstyrelsen, som ud fra objektive kriterier er i gang med at udarbejde et ”katalog” over, hvad typiske ”alvorligt sikkerhedskritiske fejl og mangler” er.


- Mødet var positivt, for så vidt angår den tilgang, Færdselsstyrelsen har til udarbejdelsen af et katalog af sikkerhedskritiske fejl. Samlet har mødet givet anledning til en del afklaring, siger underdirektør og erhvervspolitisk chef i DTL Ove Holm. 


Han forklarer, at kataloget kombinerer fejlene, der er markeret som ”farlige” i EU-direktivet om vejsidesyn, med bemærkningerne til lovforslaget om bødeforhøjelserne. Eksemplerne er konkrete og ledsaget af billeder. Tidligere domme i sager indgår også som grundlag for kataloget. 


- Alt tyder på, at det færdige katalog vil være meget konkret og meget praktisk og gavnligt - både for myndighederne og for vognmænd og chauffører, siger Ove Holm.


Kataloget retter sig mod aktørerne -  chauffører, vognmænd/ejere/brugere og politiet - og vil omfatte både tekst og billeder. Eksemplerne vil ikke være udtømmende, men kataloget vil løbende blive ajourført i takt med, at yderligere fortolkningsbidrag måtte blive fastlagt af domstolene. 


DTL oplyser, at der på mødet blev givet eksempler på alvorligt sikkerhedskritiske bremsefejl. Samtidig blev det præciseret, at sne og is på taget af køretøjer som udgangspunkt ikke er omfattet. Til gengæld er eksempelvis manglende stoplys at regne for en sikkerhedskritisk fejl.


Hold hænderne på rattet, når bremserne testes
Færdselsstyrelsen lagde på mødet op til, at der vil komme en enkel og praktisk ”huskeliste” for chaufførens kontrol af lastbil og eventuelt tilkoblet køretøj. Mødet gav ifølge DTL et klart indtryk af, at der skal meget til for, at en chauffør kan få en bøde for sikkerhedskritiske fejl.


Det samme gælder fremmede trailere - og er i øvrigt ikke nyt. Færdselsstyrelsen lægger op til, at en vognmand først betragtes som varig bruger efter en vis periode og først derefter kan blive holdt ansvarlig for trailerens stand, for så vidt angår sikkerhedskritiske fejl. Færdselsstyrelsen vil ifølge DTL præcise dette nærmere.


På mødet kom det også frem, at test af skævbremsning på lastbilens forreste aksel skal ske med begge hænder på rattet. Det bør efter DTL’s vurdering også berolige de vognmænd og chauffører, som har frygtet en stormflod af høje bøder. Bremsekapaciteten skal desuden være væsentligt reduceret - under 50 procet af kravet - for at tælle som en sikkerhedskritisk fejl.


Færdselsstyrelsen kan som regeludstedende myndighed vejlede, men det er som altid politi og anklagemyndighed samt domstole, som vil fastlægge praksis i den kommende tid.


DTL peger på, at der i øvrigt ikke er sket ændringer i ansvarsreglerne for chauffør og ejer/bruger af et køretøj, og der er ikke indført nye typer af fejl. Der er heller ikke sket ændringer i forhold til frakendelse af chaufførers førerret eller kørselsforbud for køretøjer. Øvrige tekniske fejl vil fortsat blive sanktioneret som i dag.


Efter mødet konkluderer Ove Holm, at man med kataloget kommer rigtig langt i vejledningen af både vognmænd, chauffører og politi, men at der stadig kan komme nogle prøvesager for domstolene. 


- Oven på mødet i går tyder intet dog på, at der vil være tale om mange sager. Og hvis retstilstanden er, som den hele tiden har været, som Færdselsstyrelsen påpeger, så burde der heller ikke være grundlag for prøvesager andet end på bødestørrelsen. Men vi kommer til at følge udviklingen helt, helt tæt, siger Ove Holm.


Kataloget forventes offentliggjort ved udgangen af november måned.
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst