Klik venligst

Forsiden
      

Sønner har arvet faderens glæde for lastbiler fra Øst-sverige

Mandag 3. august 2020 kl: 08:53
Share  


Af: Redaktionen

Sønner har arvet faderens glæde for lastbiler fra Øst-sverige

For et år siden fortalte Stiholt, der blandt andet forhandler lastbiler fra Scania i Södertälje i det nordjyske område, at virksomheden havde leveret en ny Scania G 450 til vognmand Leif Jespersen fra Svenstrup Vognmandsforretning syd for Aalborg. Nu har Svenstrup Vognmandsforretning fået leveret endnu en ny Scania, men denne gang var det Leif Jespersens søn, Tim Jespersen, der havde underskrevet slutsedlen. Tim Jespersen overtog 1. januar vognmandsforretningen og er lige så glad for Scania som sin far

Sønner har arvet faderens glæde for lastbiler fra Øst-sverige
- Vi har netop fået leveret en ny Scania R 500. Den er opbygget med HMF-wirehejs, VBG-træktøj samt hydraulik ført bagud til kørsel med tipkærre, og den er malet af Nordjysk Autolakering i Sæby, siger Tim Jespersen.


Den nye Scania R 500, der har en seks-cylindret rækkemotor, erstatter en ældre R 500 med en V8-motor. Samtidig er den nye med én trækaksel og styrbar bogie, mens den gamle var med tandem. 


- Dét kan ses på dieselregnskabet, siger Tim Jespersen.


Den nye bil har været i drift i et par måneder, og ifølge chaufføren går den nye op imod en kilometer længere på literen.


- Den nye laster desuden et halvt ton mere, så det er alt sammen rigtig godt for driftsøkonomien, fastslår Tim Jespersen.


Alle firmaets lastbiler bortset fra den nyeste er udrustet med kraner på helt op til 115 tm, og kranbilerne er i højere grad beskæftiget med kranarbejde end med transport. Det gælder alt lige fra løft af termoruder med glassug til udlægning af granitskærver eller flis på 20 meters afstand ind over en parcelhushæk. Dertil kommer eksempelvis specialtransport af lange og tunge emner og udlejning af containere.


- Den nye R 500 kører lokal entreprenørkørsel med jord, sten og grus, haveaffald, asfalt mv. men ellers koncentrerer vi os om kranopgaverne, siger Tim Jespersen.


Det er lastbilsælger Peter Munkholm, der har leveret den nye R 500 fra Stiholts Aalborg-afdeling, som også har klargjort den. Det er også her, at bilen fremover skal serviceres på en serviceaftale med udvidet drivlinedækning, som Svenstrup Vognmandsforretning foretrækker på sine biler.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Thy-vognmand har 25-års jubilæum med italiensk lastbilproducent
- To-akslede lastbiler er bygget op - stærke som tre-akslede
- Svenske lastbiler kommer i stødet
- Traileren har gas på flaske bag gardinerne
- Gardintrailere får hjemsted i Midtjylland
- Ny mellemstore lastbil-serie har fået bedre udsyn
- Vest-svenske lastbiler bliver vist frem med nye førerhuse
- Tiptraileren har kølemaskine
- Tysk leverandør sendte svenske tilbage i rækken
- Vognmand fra Hejnsvig valgte wirehejs
- Tiptrailer med automatisk rullepressenning rummer 61,5 kubikmeter
- DAF-fan ruller ud med fem-akslet Volvo

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst