Klik venligst

Forsiden
      

Løven brummer velkommen i sit nye hus

Lørdag 22. august 2020 kl: 07:00
Share  


Af: Jesper Christensen

Løven brummer velkommen i sit nye hus
Der er mange ligheder mellem løverne fra MAN's nye genration og så dem fra den ældre.

MAN Trucks & Bus i Danmark åbner fra 25. august til 17. september sine huse for transportfolket, så de kan se nærmere på MAN’s nye lastbilgeneration. MAN TG efter fulgt af et bogstav, der siger noget om størrelsen. Her på transportnyhederne.dk har vi haft lejlighed til at prøvekøre en ny to-akslet MAN TGX 510-trækker koblet under en læsset sættevogn med faste sider, så totalvægten kom op på 40 ton. Som vi skrev dagen efter vores testkørsel, understregede den nye MAN TGX, at der er tale om en brændstoføkonomisk lastbil

Da vi har tjekket brændstoføkonomien, sætter vi i denne artikel fokus på noget af det andet, der møder en, når man skal ud at køre i en af de nye MAN’er.


Tre MAN fra den ældre generation. Familieligheden er intakt, men...





Allerførst. Den nye generation af MAN-lastbiler ligner ved første øjekast den hidtidige så meget, at forskellen bliver mest tydelig, hvis den nye holder sammen med en fra den ældre generation. Men så træder forskellene også tydeligt frem - lige som lighederne.


Det første punkt er en lighed - for ligesom den ældre generation emmer den nye af gedigen kvalitet. Det hele fungerer - døre, vinduer, instrumentbord, køjer, sæder, skabe osv - flot finish.



Tre brede tin op til det flade gulv. Bemærk kontakterne i døren. Den nederste er til katastrofeblinket. De tre andre kan man selv vælge. Eksempel rudehejs.



Det første, som vi her på transportnyhederne.dk lagde mærke til, da vi satte os bag rattet i den nye MAN TGX var det gode overblik over den centrale del af instrumentbordet med digital instrumentering og så det buede instrumentbord, hvor man som manden bag rattet kan nå betjeningsknapperne uden at skulle flytte sig i sædet.



Førerpladsen er nyindrettet. Blandt andet med en formen justering af rattet.

Det gode førstehåndsindtryk blev yderlige styrket, da vi satte os i sædet, fik det tilpasset og derefter låste rattet op, så vi kunne finde en passende hældning. Det gode overblik var intakt uden at blive forstyrret af rattet.



Godt udsyn kan man ikke få for meget af, hverken til venstre...






















...eller til højre.












Efter at have sat førerkortet i fartskriveren, spændt sikkerhedsselen, drejet nøglen og startet motoren, var det blot at sætte gearvælgeren på ratsatten i “D” og så køre. Den automatiske parkeringsbremse slap sig tag i bilen og så var vi ude at køre  - ikke med de skøre, men med 510 hestekræfter og en venlig og vidende profidriver fra MAN i München.


En af måderne at holde brændstofforbruget i ave er at lade bilen rulle i frigear.

Testturen var den samme som tidligere test af andre lastbiler. 176 kilometer fordelt på omkring 60 kilometer motorvej og omkring 11o kilometer landevej i det østjyske område. Et kig på Google Maps viser, at der er en højdeforskel på ruten på knap 100 meter. Google beregner også, hvor mange meter den samlede stigning op ad bakkerne har været. I alt 832 meter. Dermed er det en rute, der ikke bare er ligeud, men kræver opmærksomhed fra chaufførens side, selvom bilen er fyldt med elektroniske hjælpemidler.


Accelerer og ruller under kørsel på flad vej
Efter den første snes kilometer ned mod Skanderborg, hvorfra turen skulle gå nordpå ad landevejen via Hadsten til randers, kunne vi konstatere, at den nye TGX ikke mangler noget med hensyn til kørekomfort. Det gode udsyn, indretningen af førerpladsen, det præcise og veldæmpede styretøj og de elektroniske hjælpesystemer - eksempelvis køreprogrammet Efficient + - bidrager til en behagelig afslappet kørsel. Det indtryk holdt hele vejen hjem.



81 km/t i friløb. Det gavner brændstoføkonomien.

Selvom vi har fortalt om bilens brændstoføkonomi i en tidligere artikel, er det værd at fremhæve, at MAN’s teknikkere har programmeret bilens styresystem med et begreb, der hedder “Dynamic Sailing”. Dynamic Sailing betyder, at bilens styresytem automatisk skifter mellem acceleration og friløb, når man køre på flad vej. Under acceleration øger systemet næsten ubemærket hastigheden med 3 kilometer over cruisekontrollens indstillede hastighed for derefter at lade bilen køre i frihjul ind til hastigheden er faldet til tre kilometer under den indstillede hastighed. Det var nok først tredie eller fjerde gang på vejen hjem fra Silkeborg, at vi mærkede TGX’ens Dynamic Sailing. Idéen med at accellere op for derefter at lade bilen rulle i friløb er at udnytte den tilførte energi bedst muligt. Begrebet er også brugt inden for jernbanetransport. Indtrykket fra testturen er, at et sættevognstog med en totalvægt på 40 ton kan rulle en del kilometer uden at tabe ret meget fart, når det går lige ud ad vejen.


Som skrevet i den ovennævnte artikel fra 30. juli  - artiklen kan læses her - holdt den testede MAN TGX en gennemsnitshastighed på 58 km/t og havde er brændstofforbrug på 3,26 km/liter.


I forbindelse med testkørslen sendte MAN en liste over specifikationerne på testbilen. Her dvælede vi blandt andet over bilens elektriske airconditionsystem, som kan holde kabinen kølig i op til 12 timer, når bilen holder stille med dieselmotoren slukket. Vi lagde også mærke til sengenes mål, hvor den nederste er på 2.000 i længden og 700/800 mm i bredden, og hvor den øverste er 2.000 mm i længden og 715 mm i bredden.


Interesserede kan læse, hvad vi skrev om brændstoføkonomien dagen efter testkørslen her:

Løven brølede mod vind og vejr - med et plus



Nyt i den nye MAN-generation - blandt andet:
  • Buet instrumentbord
  • Digitale instrumenter
  • Redesignet rat med en række betjeningsknapper
  • Turn support ved svingning med tre advarselsniveauer
  • Elektronisk håndbremse placeret i instrumentbordet
  • Ny touchskærm - i 7 eller 12 tommer koblet på SmartSelect-drejeknap med tryk
  • Ny udformning af gearvælger
  • Udtræksbord i instrumentbordet
  • Nyt panel til den digitale fartskriver med mere
  • Betjeningsknapper i sidedøren
  • Elektriske betjente sidespejle med forbedret placering
  • Passagersæde med foldbar ryg
  • Fjernbetjeningsenhed ved køjen
  • Nyt design af front oglygter (med indbygget MAN-logo)
  • LED-lygter og lys
  • Nydesignet spoilere
  • App til opbyggere

Motorer i MAN TGX til langturstransport - 18-41 ton:
  • D38-serien yder op til 640 hk
  • D26 fra 430 til 510 hk
  • D15 fra 330 til 400 hk 

Teknisk om den testede MAN TGX 510
  • Trækkerens totalvægt: 18 ton
  • Højde: 3,9 meter
  • Egenvægt: 7.688 kg uden chauffør, men med fyldte tanke
  • Motor: 
  • D26 med en effekt på 510 hk 
  • Maksimalt drejningsmoment på 2.600 Nm mellem 930 og 1.350 omdr./min.
  • Gearkasse. 14 trins TipMatic med automatisk gearskift
  • retarder med et maksimalt moment på 4.100 Nm
  • Drejeradius: 14,8 meter
  • Elektronisk parkeringsbremse

Sikkerhedssystemer, der blandt andet omfatter:
  • Elektroniske bremser med ABS og ASR suppleret med EBA - Emergency Brake Assist
  • Hill Hold
  • Dæktryksovervågning
  • Vejbane-assistent - Lane Guard System - der advarer, hvis der er risiko for farlige situtioner ved vognbaneskift
  • ESP - Electronic Stability Program
  • Hjørnehjælp - Cornering aid, der overvåger passagersiden af førerhuset med tre advarselsniveauer med først lyssignal i A-stolpe og derefter lydalarm
  • Sikkerhedsseler med selestrammer og airbag

Interesserede tage et kig indenfor i den nye MAN TGX her:




En lille finesse i lygterne. Bare for at understrege, at det er en MAN.












Nedenfor er der noge udvalgte fabriksbilleder fra den tidligere generation TGX - blot for at understrege. at selvom der er ligheder, er der tale om to forskellige generationer.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Randersvirksomhed sætter nye slidbaner på for Michelin
- Thy-vognmand har 25-års jubilæum med italiensk lastbilproducent
- To-akslede lastbiler er bygget op - stærke som tre-akslede
- Svenske lastbiler kommer i stødet
- Traileren har gas på flaske bag gardinerne
- Gardintrailere får hjemsted i Midtjylland
- Ny mellemstore lastbil-serie har fået bedre udsyn
- Vest-svenske lastbiler bliver vist frem med nye førerhuse
- Tiptraileren har kølemaskine
- Tysk leverandør sendte svenske tilbage i rækken
- Vognmand fra Hejnsvig valgte wirehejs
- Tiptrailer med automatisk rullepressenning rummer 61,5 kubikmeter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst