Klik venligst

Klik venligst

Forsiden
      

Mejeri-koncern kører ud med elektrisk mælkebil

Fredag 25. september 2020 kl: 09:30
Share  


Af: Redaktionen

Mejeri-koncern kører ud med elektrisk mælkebil

Mejeri-koncernen Arla har fredag sat en batteri-elektrisk MAN-lastbil opbygget med kølekasse ind i sit distributionssystem, som forsyner butikker i Københavns-området med frisk mælk og andre mejeriprodukter. Den nye batteri-elektriske MAN-lastbil er 67 procent mindre CO2-belastende end en tilsvarende lastbil med dieselmotor. Derudover er der ikke partikelforurening, og den støjer markant mindre

Arlas nyeste batteri-elektriske mælkebil er produceret af den tyske lastbilsproducent MAN og er en del af en række forskellige Arla-initiativer, der skal nedbringe klimaaftrykket fra koncernens transport.


Arla vil med den batteri-elektriske MAN, der er Danmarks første store el-lastbil over 18 ton, levere mælken på et bæredygtigt grundlag, da Arla har købt oprindelsescertifikater fra vindmøller, som dækker hele el-lastbilens elforbrug. Arla vil samtidig følge den daglige drift og energiforbruget for at vurdere el-bilen som helhed.


- Vi er stolte over at kunne præsentere Danmarks første store el-lastbil som en del af vores distribution. Vores ambition er, at alle vores distributionslastbiler skal køre på 100 procent grøn energi, så snart det er praktisk muligt. El-lastbiler er en af de muligheder, vi tester, siger Helle Müller Petersen, der er landedirektør for Arla Danmark.


Arla ejer omkring 200 lastbiler i Danmark, der dagligt leverer mælk til godt 2.600 detailbutikker. Derfor har Arla taget en række initiativer for at undersøge mulighederne for at køre mere bæredygtig. Sidste år indsatte Arla to biogaslastbiler i distributionen som et forsøg - og forsøget går godt. Der er foreløbig sparet 35 procent CO2 pr. lastbil i forhold til normale dieselbiler, og Arla undersøger muligheden for at udvide antallet af biogasbiler.


Beregnet CO2-reduktion: 67 procent
Forventningen er, at el-lastbilen kan køre mellem 130 - 200 kilometer på en opladning. Beregninger viser, at det vil spare omkring 67 procent CO2 i forhold til den biodiesel, som Arla ellers anvender. En normal mælkebil kører omkring 2,5 kilometer per liter diesel.


I første omgang er det en enkelt el-lastbil fra producenten MAN, der skal hente mælken fra distributionscentre på Sjælland og køre den ud til københavnerne på bæredygtigt produceret elektricitet.


Køleanlægget er også nyudviklet og bruger strømmen direkte fra batterierne, så afkølingen af mælken også sker ved hjælp af el.


- Det understreger, at potentialet i forsøget er kæmpestort. Hvis alt går vel, kan vi fjerne partikelforureningen, reducere støjen og derudover reducere 67 procent af CO2-udledningen. Det er meget spændende, siger Helle Müller Petersen.


Et af mange initiativer
El-lastbilen er ét af en række initiativer Arla har sat i gang for at gøre transporten mere bæredygtig. Blandt meget andet er chaufførerne blevet undervist i at køre miljørigtigt. De skal sikre det korrekte dæktryk for at bruge mindst muligt brændstof. Lastbilerne må heller ikke køre over 80 kilometer i timen, hvilket sikrer et lavere brændstofforbrug.


- Som led i vores mål om at blive CO2-neutral arbejder Arla på at gøre al distribution grøn. Et af forsøgene er el-lastbilen i Storkøbenhavn. Vi vil løbende evaluere og se på anvendeligheden og perspektiverne i forsøget, siger Helle Müller Petersen.


Helt klimaneutral i 2050
Arlas overordnede klimaplan indebærer, at den totale udledning af drivhusgasser pr. produceret liter mælk skal reduceres med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2015 og være helt neutraliseret inden 2050. Det gælder hele produktionskæden fra mælkeproduktionen på gårdene til transporten og produktionen på mejerierne, emballageforbruget og distributionen ud til forbrugerne.


En 100 procent el-lastbil
Hos MAN vækker Arlas forsøg med el-lastbiler både stolthed og glæde.


- Vi er naturligvis stolte over at kunne levere den første el-drevne lastbil over 18 tons i Danmark. Vi er rigtigt glade for vores langvarige samarbejde med Arla, som nu viser vejen med grøn transport og dermed bliver vores første el-lastbilskunde, siger MAN’s salgsdirektør Frank Nielsen.


Arlas nye MAN eTGM kører 100 procent på el fra store batteripakker placeret under lastbilens bund. 


Kølemaskinen, som skal holde mælken kold, drives også af ren el via en converter, der trækker strømmen fra bilens højspændingsbatteripakker.


Også liften betjenes af strøm, der kommer fra lastbilens 24V batteripakke,som oplades via solpaneler på taget af kølekassen.


Fakta om el-lastbilen
  • Lastbilen forventes at kunne køre 130-200 kilometer pr. opladning, som tager 6-8 timer
  • El-lastbilen støjer markant mindre end en normal dieselbil.
  • Strømmen til lastbilen kommer fra Clever, der leverer bæredygtig produceret strøm
  • Lastbilen har en totalvægt på 26 tons og har op til 11 tons nyttelast.
  • Lastbilen er otte meter lang plus førerkabinen.
  • El-lastbilen er produceret af MAN.
  • El-lastbilen kommer til at køre mælk ud i Storkøbenhavn fra den 25. september 2020




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Traileren er bygget til bulktransport af fisk
- Lastvognssælger vender tilbage til Viborg
- Chauffør med fire-akslet lastbil med kran og hejs har 650 heste til disposition
- Opbygger opdaterede demobil i kundens stil
- Gartner lægger an til arbejde med ny wirehejs-lastbil
- Bokstraileren har en enkelt 10-tons aksel
- Engelsk lastbilfabrik har bygget nummer 100.000
- Svenske sideloadere får ny servicedækning i Danmark
- Volvo Trucks har skubbet to trækkere over til fragtmand fra Silkeborg
- Linktrailere kan også være med åbent lad
- Chaufførerne har selv trucken med til aflæsning
- Vognmand i Hvornum valgte V8’er endnu en gang

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst