Klik venligst

Klik venligst

Forsiden
      

To lærlinge fra lastbilforhandler blev prist

Fredag 20. november 2020 kl: 15:05
Share  


Af: Redaktionen

To lærlinge fra lastbilforhandler blev prist

Da Metalindustriens Uddannelsesudvalg i sidste måned uddelte ML-Prisen 2020 til de dygtigste lærlinge inden for metalindustrien, var den nordjyske forhandler af blandt andet Scania-lastbiler, Stiholt, atter en gang stærkt repræsenteret med to prismodtagere. Det var 19. gang, at Metalindustriens Uddannelsesudvalg uddelte ML-Prisen til 25 nyudlærte svende - blandt andet Stiholt's kranmekaniker Line Bach Christensen og lastbilmekaniker Charlotte Falsig Jensen - der har gennemført en erhvervsuddannelse inden for metalindustrien. Det skete i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne

To lærlinge fra lastbilforhandler blev prist
Følgende kriterier skal være opfyldt for, at man kan komme i betragtning til ML-Prisen:
  • Lærlingen skal indstilles af både praktikvirksomheden og af erhvervsskolen
  • Lærlingen skal have gennemført uddannelsen med topkarakteren 12 til svendeprøven
  • Lærlingen skal have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner under uddannelsen

Selve prisoverrækkelsen fandt sted i Dronningesalen i Den Sorte Diamant i København.


Kranmekaniker Line Bach Christensen
Line Bach Christensen, som ud over at score et 12-tal ved svendeprøven, kan prale af at være Danmarks første kvindelige kranmekaniker. Line Bach Christensen er stolt af sit 12-tal, men hun er ikke typen, der praler, så hun synes egentlig ikke, at titlen som Danmarks første kvindelige kranmekaniker eller selve ML-Prisen er noget særligt. Faktisk er hun lidt irriteret over al virakken, for hun har mest lyst til bare at passe sig arbejde.


- Jeg har ikke gennemført uddannelsen for at blive den første kvindelige kranmekaniker. Jeg har gjort det, fordi det er et spændende arbejde, og fordi jeg kan li’ at bruge mine hænder og mit hoved, siger Line Bach Christensen.


- Jeg søgte egentlig ind som traktormekaniker, men så blev jeg opmærksom på muligheden for at uddanne mig inden for hydraulik. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til uddannelsen, men det er jo gået meget godt, konstaterer hun.


Line Bach Christensen har gennemført skoledelen af den godt fire år lange kranmekaniker-uddannelse på Erhvervsskolerne i Aars og arbejder til hverdag hos Stiholt Hydraulic i Aalborg.


I indstillingen af Line til ML-Prisen havde værkstedschef Troels Nielsen hos Stiholt Hydraulic blandt andet skrevet:

”Selv om Line er ene kvinde på hydraulikværkstedet, ser hun sig selv som en af gutterne. Det samme gør hendes kollegaer, og de er endda gået så langt som at mene, at hun får mandeinfluenza lige som dem. Hun er omhyggelig med sine opgaver og sætter en ære i, at tingene er i orden, før kunden får lov til at køre ud af værkstedet.
Som lærling har Line også gjort en stor indsats for at få andre unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Gennem EEO (Erhvervsskolernes ElevOrganisation) har hun som Rollemodel besøgt skoler for at fortælle sin historie og inspirerer andre unge til at vælge håndværket frem for bøgerne.”



Lastbilmekaniker Charlotte Falsig Jensen
Lastbilmekaniker Charlotte Falsig Jensen fra Im. Stiholt A/S scorede også 12 til svendeprøven, og arbejder lige som Line Bach Christensen i Aalborg-afdelingen.


- Jeg har gjort en stor indsats og haft gode lærere på skolen, Tech College i Aalborg, og gode kolleger og oplæringsforhold hos Stiholt. Vi har f.eks. en mentorordning, som jeg har været rigtig glad for, siger Charlotte Falsig Jensen med henvisning til værkstedschef Freddy Callisen.


Hun er lidt af den eventyrlystne type, så hvis lejligheden byder sig, vil hun gerne til udlandet og arbejde som Scania-mekaniker.


- Jeg kunne godt tænke mig at komme til Australien. Jeg har talt med en Scania-mekaniker, som har været afsted, og det lyder rigtig spændende. Man kan få arbejdstilladelse i Australien i op til et år, så når alt det Corona-ballade er overstået, giver jeg det måske en chance, siger hun.


I Freddy Callisens indstilling af Charlotte til ML-Prisen lød det blandt andet:

”Charlotte er virkelig en pligtopfyldende medarbejder. Hun har en rolig tilgang til både nye og rutinemæssige opgaver, hvilket gør at kvaliteten bare altid er i orden. Hun laver faktisk aldrig fejl, for hvis der er en opgave som giver udfordringer, så er hun hverken for skråsikker eller for stolt til at bede om hjælp og få et ekstra sæt øjne på opgaven. Så så snart tingene forlader Charlottes hænder, ved både leder og kollegaer, at det er i orden.
Tingen bliver gjort i både den rigtige og den hurtigste rækkefølge, uden at hun skal lave noget om igen. Selv om hun altid - som i altid! - møder til tiden, er hun ikke bleg for at hjælpe en kollega med at få en bil klar til kunden, selv om det ender med at være efter normal arbejdstid. Det er godt for både kollegaer og kunder - og dermed for Stiholt.”



Det er i femte år i træk, at Stiholt-lærlinge modtager ML-Prisen.






Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Elektrisk lastbil bliver krasj-testet
- Entreprenør-koncern har fåret ladbil med kran
- Slamsugeren er bygget op over en særlige udgave
- Dansk bryggeri-gruppe kører bæredygtigt med franske O-emissionslastbiler
- Tysk producent for pris for sine fremsynede udviklingsidéer
- Producenten af Årets Lastbil i Europa har hovedsæde i München
- Transport-virksomhed med speciale i specielle opgaver har taget ny selvkørende kran i brug
- Vognmand giver plads til ny city-trailer i sin flåde
- To lærlinge fra lastbilforhandler blev prist
- Nærved Næstved kører vognmand ud med ny kranbil med hejs
- Stykgodscenter skubber på med ny tre-akslet pusher-trækker
- Hollandsk kranbil har dansk kran og støtteben i fronten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst