Forsiden
      

Slamsugeren er bygget op over en særlige udgave

Mandag 30. november 2020 kl: 13:25
Af: Redaktionen

Slamsugeren er bygget op over en særlige udgave

Kennet Jacobsen fra Spul & Rens ApS har netop fået leveret en tre-akslet Scania R 580 Limited Edition V8 forvogn opbygget som slamsuger hos Bucher Municipal, der tidligere hed J. Hvidtved Larsen. Det særlige ved den nye slamsuger kommer til udtryk i lakeringen i Ruby Red, den gyldne V8-skrift på siderne, de guldindfarvede horn på taget samt et lysende Scania-logo og griffer i fronten

Under førerhuset ligger en V8'er med 580 svenske heste fra Södertälje og sørger for ren råstyrke til de krævende opgaver, Kennet Jacobsen og hans team bliver sendt ud på. Motoren har et drejningsmoment på 3.000 Nm allerede fra 950 omdr pr. minut og nogle hundrede omdrejninger op. Efter motoren sørger en gearkasse med opticruise og retarder for, at motorens kræfter får bilen til at køre, som manden bag rattet ønsker. Til hjælp til sikker kørsel har han elektronisk bremseaktivering, automatisk Hill Hold, automatisk nødbremse (AEB), vognbane advarsel (LDW) samt adaptiv fartpilot (ACC).


Den nye slamsuger er den første bestilte V8 Limited Edition forvogn og indtil videre kun nummer 2 Limited Edition forvogn på vejene i Danmark. 


Flåde på syv
Kennet Jacobsen, der er en trofast Scania kunde, har selv fået lov til at vælge nummeret på sin nye V8 Limited Edition, som skulle være nr. 8. Det er ikke et helt tilfældigt nummer, for Kennet har nemlig fødselsdag den 8/8. Måske er det heller intet tilfælde, at Kennet havde 7 lastbiler, men så kom en interessant veteranlastbil på banen, en Scania 141, endda fra årgang 1978.


Spul & Rens ApS er i dag oppe på seks Scania'er og en enkelt Volvo i vognpakken af slamsugere. For Kennet Jacobsen er det meget vigtigt, at kvaliteten er i orden. Valget på Scania faldt på basis af god komfort, køreregenskaber og ren råstyrke fra V8’eren. Derudover har Scania nogle attraktive servicepakker som betyder, at Scania selv holder øje med, hvornår bilen trænger til service. 


- Det sparer mig for både tid og penge, siger vognmanden.


Det store førerhus er udstyret med en V8-pakke,som blandt andet indeholder premium-førersæde i sort læder med rød søm, passagersæde i sort læder med rød søm, dørbeklædningspanel i sort kunstlæder med V8-symbol, beskyttelsesmåtter og midterste gulvmåtte i sort stof med rød søm, læderindlæg med præget V8-symbol. V8-rat i sort læder med rød søm med en ydre sektion i perforeret læder. Førerhuset er desuden luftaffjedret for at øge komforten.


Derudover er der en stor syv-infotainment skærm, klimaanlæg, køleskab samt stor udtræksbar køje til et hvil mellem opgaverne.


- Når vi er på landevejen hele dagen, og kommer ud til krævende opgaver, er det bare rat at have komfort og lækre detaljer at kigge på inde i kabinen, fremhæver Kennet Jacobsen.


Lidt om Spul & Rens ApS:
  • Spul & Rens ApS blev etableret i 2006 og har gennem de efterfølgende 14 år opbygget stor erfaring inden for flere forskellige former for kloakarbejde. Derfor kan de tilbyde kloakservice hos både private boligejere og forskellige former for erhvervskunder
  • Af typiske arbejdsopgaver, som virksomheden tager sig af, er TV-inspektioner, slamsugning og højtryksspuling




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst