Forsiden
      

Test afslører ringe sikkerhed i varebiler

Onsdag 16. december 2020 kl: 11:46
Af: Redaktionen

Test afslører ringe sikkerhed i varebiler
Varebilerne blev testet med halvdelen af deres tilladte vægt. Den stive konstruktion gør, at der er forøget risiko for alvorlig personskade i tilfælde af en kollision (Foto: Euro NCAP/FDM).

En ny og stor Euro NCAP-test af varebiler afslører, hvad bilistorganisationen FDM kalder for en "bekymrende ringe sikkerhed". Fem af bilerne klarer sig så dårligt, at Euro NCAP ikke kan anbefale dem. FDM mener, at bilproducenterne snarest må forbedre sikkerheden

Mens sikkerheden i personbiler over de seneste år er blevet markant forbedret, er udviklingen stort set kørt uden om varebilerne. Det viser en ny test fra Euro NCAP, som har testet 19 af de bedst sælgende varebiler i Europa. De 19 varebiler stod i 2019 for over 95 procent af salget af nye varebiler.


Testen afdækker - ud over en stor forskel mellem person- og varebiler, når det kommer til nye sikkerheds- og assistentsystemer - også, at mange af de testede varebiler mangler sikkerhedsudstyr som airbags og selehuskere. Af testens 19 varebiler havde de seks airbags i passagersiden som standard, mens ingen af bilerne havde gardinairbags.

 
Euro NCAP har ikke givet bilerne de normale stjerner, men har i stedet udarbejdet en firetrinsskala (platin, guld, sølv og bronze), alt efter hvor godt bilerne klarede sig. Fem af bilerne klarede sig dog samlet så ringe, at Euro NCAP ikke vil anbefale dem.


- Varebiler er et populært og velkendt transportmiddel, der både bruges af håndværkere og af firmaer, der udbringer pakker og dagligvarer. Derfor er det også nedslående, at testen afslører så ringe en sikkerhed for både fører, passager og medtrafikanter. Ikke mindst i forhold til sikkerhedssystemer som automatisk nødbremse, der for længst er blevet standard i personbiler, siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen, og tilføjer:
 

- Netop fordi varebiler fylder meget i bybilledet, er det ikke godt nok, at mange af dem enten ikke har en nødbremse eller kun har middelgode udgaver, der ikke kan se bløde trafikanter. Det bør bilproducenterne snarest få rettet op på, ligesom EU-kravene bør skærpes, som de er blevet for personbiler.
 

Det er dog ikke kun varebilernes dårlige eller manglende assistentsystemer, der vækker bekymring. Det samme gør bilernes generelt dårlige kollisionssikkerhed. Modsat personbiler er varebiler ikke konstrueret til at kunne absorbere kræfterne ved en kollision. Og med en samlet vægt af bil og last på op til 3,5 ton giver det en forøget risiko for alvorlig personskade i tilfælde af et sammenstød - ikke mindst med en mindre personbil.
 

- Kollisionstesten mellem varebilerne viste, at bilerne rammer modkørende uforholdsmæssigt hårdt. Men også varebilernes egen kollisionssikkerhed er i flere tilfælde for ringe og udgør en risiko for både fører og passager. Blandt andet fordi noget så basalt som airbags mangler. Også på det område er det nødvendigt, at bilproducenterne begynder at prioritere sikkerheden anderledes højt. Det samme gælder virksomheder og leasingselskaber, som ikke bør acceptere eller tilbyde biler med så dårlig en sikkerhed. Som testen på kedelig vis illustrerer, er der behov for det, siger Søren W. Rasmussen.
 

Sådan klarede de 19 varebiler sig:
  • VW Transporter – Guld (65%)
  • Ford Transit – Guld (63%)
  • Mercedes-Benz Vito – Guld (61%)
  • Ford Transit Custom – Sølv (58%)
  • Mercedes-Benz Sprinter – Sølv (52%)
  • Peugeot Expert – Sølv (44%)
  • VW Crafter – Sølv (44%)
  • Opel Vivaro – Sølv (42%)
  • Citroën Jumpy – Bronze (37%)
  • Toyota Proace – Bronze (35%)
  • Peugeot Boxer – Bronze (33%)
  • Citroën Jumper – Bronze (32%)
  • Iveco Daily – Bronze (30%)
  • Fiat Ducato – Bronze (28%)
 
  • Renault Master – Kan ikke anbefales (16%)
  • Nissan NV400 – Kan ikke anbefales (12%)
  • Renault Trafic – Kan ikke anbefales (11%)
  • Opel Movano – Kan ikke anbefales (7%)
  • Fiat Talento – Kan ikke anbefales (5%)

Firetrinsskalaen går fra platin (80%), Guld (60%), Sølv (40%), Bronze (20%). Biler der opnår et resultat under 20% kan ikke anbefales.
 
Ovenstående modeller er testet i en europæisk udgave. Visse modeller sælges i Danmark i udgaver, som ifølge FDN muligvis ville have klaret sig bedre som følge af et højere niveau af sikkerhedsudstyr.
 







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst