Forsiden
      

Nordjysk leverandør af lastbiler og kraner udvider sortimentet

Tirsdag 2. februar 2021 kl: 11:20
Af: Redaktionen

Nordjysk leverandør af lastbiler og kraner udvider sortimentet

Stiholt-koncernen, der blandt andet er kendt for at være leverandør af Scania-lastbiler, løfter sit udvalg af produkter og serviceydelser til transportbranchen op på et nyt niveau. Det sker gennem Stiholt Hydraulic, som pr. mandag 1. februar blev autoriseret forhandler og servicepartner for de italienske FASSI-kraner til lastbilmontering. Samtidig er Stiholt Hydraulic gået ind på et nyt produktområde som dansk importør og forhandler af de ligeledes italienske og selvkørende Jekko-kraner til eksempelvis byggeri og industri

De lastbilmonterede kraner fra FASSI produceres i over 60 forskellige modeller i 100.000 forskellige konfigurationer med løftekapacitet mellem 1 og 200 t/m. Dermed er mulighederne mange og alsidige, og FASSI har desuden en række nyheder i støbeskeen, som Stiholt Hydraulic skal være med til at rulle ud på det danske marked. FASSI producerer sine kraner i Norditalien og er kendt i transportbranchen med en historik, der går knap 60 år tilbage. Stiholt Hydraulic kommer fremover til at varetage salg, service og reparation/vedligeholdelse af FASSI-kranerne fra sine lokationer i Aalborg og Nørre Åby på Fyn.


- I Stiholt-koncernen arbejder vi løbende på at styrke vores produkt- og serviceudbud til transportbranchen og nærliggende brancher, siger Stiholts administrerende direktør Henrik Bruun Nielsen.


- Som autoriseret forhandler og servicepartner for FASSI-kraner breder vi nu vores produktpalette yderligere ud og styrker vores position på markedet for kundespecificerede kranbiler - både på Scania-chassiser, som vi har været autoriseret forhandler af i snart 60 år - og for lastbilkraner monteret på andre mærker, siger han og fremhævervidere, at det andet nye kran-produkt - Jekko-kranerne. Jekkos produktsortiment omfatter et stort udvalg af minikraner og selvkørende teleskop- og knækarmskraner, der er skræddersyet til specialiserede løfte- og monteringsopgaver inden for eksempelvis byggeri og industri.


- Når det gælder Jekko, bevæger vi os ind på nyt kran-territorium. Jekko-kranerne er ikke beregnet til lastbilmontering, men vi ser alligevel visse synergier, siger Stiholts markedschef Jens Holger Pedersen.


- Kranerne er selvkørende enheder på enten bælter eller hjul. De dækker et meget bredt løfteområde fra mindre end 1 ton og helt op til 21 tons og er kendetegnet ved meget kompakte dimensioner, lav egenvægt samt forskellige typer drivaggregater som diesel, el eller batterier. De er dermed velegnet til løfte- og monteringsopgaver under trange forhold på byggepladser og i industrien både inden- og udendørs. Jekkos kraner kan udrustes med et meget bredt udvalg af udstyr som glassug, mandskabskurv, spil, fly-jib, grab og forskellige gribeværktøjer, men de kan naturligvis også blot løfte i krog, siger han.


Stiholt Hydraulic blev etableret for knapt 30 år siden som en selvstændig aktivitet i Stiholt-koncernen med speciale i hydraulik- og el-arbejde. Stiholt Hydraulic har serviceanlæg i Aalborg, Nørre Åby og Hvidovre og er blandt andet autoriseret forhandler og servicepartner for de østrigske Palfinger-kraner, importør af finske NTM-renovationsaggregater, autoriseret servicepartner for de svenske Hammar-sideloadere samt servicerer og reparerer i øvrigt kraner, slamsugere, påhængskøretøjer og andet transportmateriel af alle mærker.


Stiholt Hydraulic har haft flere mekanikere på efteruddannelse i de respektive mærkers teknologier og produktfinesser, lige som Stiholt Hydraulic vil være lagerførende af de mest almindelige reservedele til de to nye kranmærker. Salget af henholdsvis FASSI og Jekko skal varetages af udvalgte salgsmedarbejdere, som Stiholt Hydraulic har sat navn på, og som vil blive meldt ud hurtigst muligt.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst