Klik venligst

Forsiden
      

Ny lastbilgeneration ruller ud fra fabrikker i Vesteuropa og Rusland

Torsdag 4. marts 2021 kl: 17:58
Share  


Af: Redaktionen

Ny lastbilgeneration ruller ud fra fabrikker i Vesteuropa og Rusland

Volvo Trucks' nye generation af tunge lastbiler - Volvo FH, FH16, FM og FMX - er sat i serieproduktion på produktionsanlæg i Sverige, Belgien og Rusland. - Alle fire lastbilmodeller er udviklet med fokus på at forbedre chaufførmiljøet, sikkerheden og produktiviteten i lastbilerne, så de bliver endnu mere effektive end deres forgængere, siger Roger Alm, der er administrerende direktør for Volvo Trucks

Volvo FM- og FMX-lastbilerne har med et helt nyt førerhus fået rejst A-stolpen. Det giver chaufførerne helt op til én ekstra kubikmeter plads og øget lys inde i førerhuset. Chaufførens udsyn kan også forbedres på alle de nye modeller ved i passagersiden at tilføje et kamera, der dækker et stort område på lastbilens side og billedet vises på den nye dynamiske infoskærm.


Andre vigtige opdateringer er den nye digitale instrumentering og det adaptive fjernlys, der øger sikkerheden på Volvo FH og FH16. 


- Vi er stolte af den store investering, der er lagt i udviklingen af disse fire nye modeller, som alle vil bidrage væsentligt til både øget sikkerhed på vejene og yderligere reduceret miljøpåvirkning, siger Roger Alm og fortsætter, der peger på, at det har krævet et stærkt ingeniørarbejde og et stort teamwork på tværs af hele Volvo-organisationen inklusiv leverandører at udvikle de nye lastbilmodeller.


Volvo Trucks styrker sit engagement i bæredygtige transportløsninger ved, at de nye Volvo FH-, FM- og FMX-lastbiler også er udviklet til elektrificerede drivliner med produktionsstart i løbet af 2022. 


- Det betyder, at vores kunders overgang til fossilfri transport kan ske gnidningsfrit, da de kan fortsætte med at køre deres samme foretrukne Volvo-lastbilmodel, siger Roger Alm.


Det nye tunge sortiment, der oprindeligt blev lanceret i Europa sidste år, har udløst stor interesse hos transportvirksomheder i Europa med over 12.000 bestilte lastbiler i 2020. Lancerings - og salgsaktiviteterne fortsætter i løbet af 2021 på markeder uden for Europa.


Lastbilerne vil i første omgang blive samlet på Volvo Trucks' produktionsanlæg i Gøteborg i Sverige, Gent i Belgien og Kaluga i Rusland. Samlefabrikken i Tuve nær Gøteborg har produktionsstart i marts.


De nye lastbiler tilbydes med en række forskellige førerhusvarianter og kan optimeres til en lang række applikationer. Volvo Trucks har som fokuseret på at udvikle førerhuset i de store FH-modeller som chaufførens andet hjem. I regionaltransport fungerer førerhuset ofte som et mobilt kontor, mens det i entreprenørbiler er kendetegnet som et robust og praktisk arbejdsredskab.


Chaufførens udsyn, komfort, ergonomi, støjniveau, manøvredygtighed og sikkerhed har været centrale fokusspunkter i de nye lastbilmodeller, som også er blevet opgraderet i deres ydre for at understrege de nye forbedringer.




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Danmark er håbløst bagud
- Sønderjysk vognmand har kædet to trailere til sin flåde
- Flytteforretning trak tre tre-akslede trailere til Hovedstaden
- Erfarne branchekræfter står bag nyt totalkoncept til varebiler
- Vognmand giver transporterne en overførsel
- Bakspejlet kan "se" gennem en blændet bagdør og en tildækket rude
- Lastbilerne er nu alle fra samme leverandør
- Fynsk vognmand får fabriksnye gardintrailere fra Jylland
- Helsingør-vognmand vendte blikket fra øst mod sydvest
- Fyns vognmand kører kølige varer med ny tre-akslet køletrailer
- Varevognspaletten bliver udvidet med franske specialiteter
- Varebil skifter idenditet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst