Helsingør-vognmand vendte blikket fra øst mod sydvest
Mandag 29. marts 2021 kl: 15:04
Af: Redaktionen
Der gik under tre uger, fra vognmandsfirmaet Durafour i Helsingør besluttede sig for at investere i en ny fire-akslet DAF XF fra Nyscan Trucks, til den var klar til levering i firmafarver på hjemmeadressen. Med den nye lastbil fik DAF brudt vognmandens 43 år lange forkærlighed for svenske lastbiler. Siden etableringen i 1978 havde Darafour udelikkende havde kørt med et af de svenske lastbilmærker
- Der er to grunde til, at vi har fået vores første DAF, siger vognmand Nicolai Durafour, der driver vognmandsfirmaet Durafour i Helsingør, som blev grundlagt af hans far Finn Durafour.
- For det første havde Nyscan Trucks den helt rigtige demobil til vores behov stående klar til levering efter en gang maling hos Laugesen Autolakeri i Ringsted. For det andet var vi blevet varmt anbefalet at prøve en DAF af en god kollega i vognmandsbranchen, som selv har haft rigtig gode erfaringer med det hollandske mærke, siger Nicolai Durafour.Den nye fire-akslede DAF XF530 har tandembogie og hydraulisk styret bogieaksel bag tandemakslerne. Den er opbygget med et Joab EcoDrive kroghejs med 24 tons ophaler- og tip-kapacitet for krog-containere på op til 7,5 meter. Bagerst er der monteret et Rockinger-træktøj, så lastbilen også kan køre med en tilhørende tre-akslet overføringshænger.
Transport af containerlad med mange typer forskelligt indhold er Vognmand Durafour's specialitet. Virksomheden udfører eksempelvis traditionel entreprenørkørsel med sand, grus og sten over store dele af Sjælland samt tømning af containere fra kommunale genbrugspladser lokalt i Helsingør og Nordsjælland. Det sker med en vognpark på fem nyere lastbiler, der alle er opbygget med hejselad - heraf er to desuden opbygget med kran. Ud over sine fem egne biler beskæftiger Vognmand Durafour også et sted mellem tre og seks indlejede biler afhængig af sæsonen.
- Det er ikke kun Vognmand Durafour, der har skiftet fra svensk til hollandsk. Det har vores chauffør Danny Madsen jo også, og han er normalt en rigtig Scania V8-fan. Derfor var jeg også spændt på at se, hvordan det ville gå at sætte ham bag rattet i den nye DAF, men det er gået over al forventning. Han er blevet helt pjattet med sin nye bil, siger Nicolai Durafour.Med til historien hører også, at Danny Madsen faktisk bor i Køge og har masser af kørselsopgaver i hele det storkøbenhavnske område.
Dermed skal der ikke køres lige så mange kilometer til service hos Nyscan Trucks, som afstanden fra Helsingør til Køge kunne antyde.Forventer lavere omkostninger
- Vi forventer markant lavere driftsomkostninger på den nye DAF end på en tilsvarende bil fra vores tidligere leverandør. Vi har store forventninger til brændstoføkonomien baseret på erfaringer fra vores kolleger, og prisen på servicekontrakten er også meget attraktiv, påpeger Nicolai Durafour og fortsætter:
- Derfor er der faktisk et par hollændere mere på vej til vores vognpark i den kommende tid.

- Vi forventer markant lavere driftsomkostninger på den nye DAF end på en tilsvarende bil fra vores tidligere leverandør. Vi har store forventninger til brændstoføkonomien baseret på erfaringer fra vores kolleger, og prisen på servicekontrakten er også meget attraktiv, påpeger Nicolai Durafour og fortsætter:
- Derfor er der faktisk et par hollændere mere på vej til vores vognpark i den kommende tid.

.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fire-akslet tip-trailer er bygget til asfalttransport
- Brandekoncern udvider med hollandske trailere til tunge transport
- Maskinstation på Vestsjælland var i Østjylland for at hente ny tiptrailer med rullepresenning
- Dagligvarer kommer med elektriske stjernebiler
- Tre-akslet city-tip trailer har kasse i Hardox-stål
- Trækker med 590 heste har plys på gulvet
- Svensk lastbilproducent åbner produktionsanlæg i Kina - med kapacitet på 50.000 køretøjer årligt
- Maskinstation på Lolland hentede fire-akslet tip-trailer i Østjylland
- Tysk lastbil er den øverste e-stjerne på listen
- Fragtmænd har fået længe trailere
- Transportvirksomhed i Odense har fået de første - og venter på de næste
- Bro-by får et nyt truckcenter
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





