Forsiden
      

Skraldebiler skal i stødet på vejen frem mod mere bæredygtig transport

Tirsdag 4. maj 2021 kl: 13:29
Share  


Af: Redaktionen

Der er renere luft og mindre støj på vejene i København, når Københavns Kommune gennem Amager Ressourcecenter i løbet af næste år sætter 15 batteri-elektriske skraldebiler i drift

I dag er affaldshåndteringen i Københavns Kommune udliciteret, men i takt med, at de nuværende kontrakter udløber, kommer Amager Ressourcecenter, ARC, til at overtage driften og indsamlingen af husholdningsaffald. I den forbindelse kommer der 15 nye fuldt batteri-elektriske skaldebiler på gaden - hovedparten kommer fra svenske Scania, og de første skal efter planen at køre til næste år.


- Det her er et super spændende projekt. Lastbilerne er kun én del af omstillingen, for det handler også om nye lokationer og om ladeinfrastruktur, som er et kæmpe projekt i sig selv, siger Per Fischer, der er Contract Manager hos ARC og har ansvaret for den indgåede aftale mellem ARC og Scania. Han fortæller desuden, at de nye lastbiler i første omgang skal hente haveaffald i København, men inden 2025 er planen, at mindst 100 fuldelektriske skraldebiler skal indsamle Københavns affald.


Det er planlagt, at bilerne kommer til at køre ud to gange om dagen, og at de så lader op i mellemperioden. Imellem de to vagtskifter vil man lave en !fast charging", mens det er meningen, at de skal have en almindelig opladning om natten, hvor strømmen er grønnest og billigst.


Selvom beslutningen om den store investering i el-lastbiler er truffet med formålet om at blive CO2-neutrale, så følger der ifølge Per Fischer også andre fordele for med.


- For borgerne i kommunen betyder det her to ting. Det ene er, at der kommer mindre partikelforurening i luften, da el-motoren er helt emissionsfri. Det andet er, at støjen fra skraldebilerne bliver væsentligt reduceret, når bilerne kommer over på el. For fremover vil det kun være støjen fra beholderne, når de tømmes, man vil kunne høre, siger han.


Scania satser på el
Hos Scania har man fokus på batteri-elektriske løsninger (BEV) til den tunge transport. Ordren fra ARC og Københavns Kommune er med til at bane vejen for en mere bæredygtig transportsektor.


- Det her er den største BEV-volumen-ordre, som Scania har fået - også globalt. Det vidner jo om en ambitiøs kommune, der tager den grønne dagsorden meget seriøst. Så det er et utroligt spændende projekt at tage del i, siger Anton Freiesleben, der er salgsdirektør i Scania Danmark, og som har arbejdet sammen med ARC i forbindelse med købet. 


- København er her helt fremme i skoene - også i en global kontekst. Så der er mange, der følger med i dette projekt rundt om i verden, påpeger han.


I 2025 regner Scania med, at elektrificerede køretøjer vil udgøre omkring 10 procent af koncernens køretøjssalg i Europa - et tal, koncernen forventer vil stige til 50 procent i 2030. Desuden har Scania i de kommende år forpligtet sig til at lancere mindst ét elektrisk drevet køretøj i sit bus-og lastbilprogram hvert år.


De lastbiler fra den svenske producent, som kommer til at indsamle affald i København fra 2022, er Scania L25, hvor L står for lavtbygget city-førerhus, mens  25 henviser til el-motorens effekt som er 230 kW (310 hk) kontinuerlig - og 295 kW (400 hk) peak-effekt). Modellen blev lanceret sidste år.



Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Østsvenske lastbiler kan leveres med længere førerhuse
- Hybrid-lastbilen kørte støjfrit rundt smilets by
- Mandag kobler vi os på en PHEV-lastbil
- Galten ved Aarhus får nyt center for italienske kraner
- Tilst-vognmand får kran leveret af opbygger i Tilst
- Vognmand med show-lastbiler har fået ny tre-akslet trækker
- Transportvirksomhed i Ikast tog fire city-trailere
- Fransk lastbilproducent tager tilpasningscenter i brug
- Logistik-virksomhed sikrer de daglige leverance med 14 nye varebiler
- Risskov-vognmand tipper med tre-akslet kærre med gaffellommer
- Vognmand i Greve fået en fransk lastbil
- Godt 275 udstillere har booket stand på efterårets transportmesse i Herning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst