Forsiden
      

Hollandske lastbiler kan blive serviceret i Danmark fra Nord til syd

Tirsdag 18. maj 2021 kl: 15:32
Share  


Af: Redaktionen

Hollandske lastbiler kan blive serviceret i Danmark fra Nord til syd

Den hollandske lastbilproducent DAF udvider sit servicenetværk i Danmark med tre nye servicepunkter hos henholdsvis TR Auto & Dieselservice i Odense, Diesel Dok i Herning samt TIP Trailer Services i Hirtshals. De tre samarbejdspartnere indgår i DAF's servicenetværk som DAF TRP Servicepartner+ sammen med 10 andre servicepunkter. Dermed bliver DAF stort set landsdækkende i Danmark

- DAF-navnet er velkendt for alle i lastbilbranchen, og TRP-navnet, som er en forkortelse for Truck Related Parts, er ved at blive det, siger Lars Klogborg, der er Area Sales Manager for DAF Trucks i Norden.


- Med vores tre nye DAF TRP Servicepartner+ forhandlere i henholdsvis Odense, Herning og Hirtshals får danske og udenlandske lastbilkunder endnu nemmere adgang til meget konkurrencedygtige priser samt høj kvalitet på service, reparation og reservedele til deres lastbiler uanset mærke, siger han videre.


TRP er en selvstændig, verdensomspændende aktivitet under DAF-moderselskabet Paccar's Parts-division, der leverer stort set alle typer reservedele til lastbiler, trailere, opbygninger, hydraulik og tilhørende udstyr til landevejstransport. Sortimentet består af originale komponenter fra førende, globale leverandører af aksel-, bremse, el-, motor-, affjedrings-, transmissions- og førerhuskomponenter samt smøremidler, værktøj og andet udstyr til værkstedsdrift.


Varesortimentet er blandt verdens største og består af over 110.000 reservedelsnumre, som de danske DAF-servicepunkter har fuld adgang til. TRP råder over et centrallager sammen med DAF’s europæiske reservedelslager i Eindhoven og kan distribuere inden for 24 timer til alle DAF’s danske servicepunkter.


Autoriseret service- og reklamationsarbejde
Ud over at kunne levere TRP-reservedele kan alle autoriserede DAF-servicepunkter udføre service og reparation samt reklamationsarbejde på alle DAF'er på servicekontrakter samt under garanti. Levering af TRP-reservedele til køretøjerne kan både ske i forbindelse med almindeligt servicearbejde på værkstederne eller over disk i samme høje kvalitet og med samme garantier som originale DAF-reservedele.


Ud over at styrke adgangen til service og reparation af DAF-lastbiler samt levering af TRP-reservedele til alle lastbilmærker styrker udvidelsen af DAF’s servicenetværk også kundernes mulighed for at få effektiv og hurtig nødservice på landevejen, da både de tre nye og de 10 eksisterende DAF-servicepunkter i Danmark indgår i DAF’s europæiske ITS-netværk (International Truck Services).


ITS giver tryghed 24/7/365
- ITS er DAF’s egen nødserviceorganisation, der blev etableret for over 40 år siden og som flere gange siden er blevet kåret af brugerne til den bedste nødserviceorganisation for lastbiler i Europa, siger Lars Klogborg og fortsætter:


- ITS giver tryghed for alle vores kunder, uanset om de kører internationalt eller lokalt. ITS er døgnbemandet fra de 13 servicepunkter i Danmark og yderligere 1.100 servicepunkter i Europa og kan rykke ud med veluddannede mekanikere og veludstyrede servicevogne 24/7/365.


De tre nye DAF-servicepunkter i Odense, Herning og Hirtshals forventes at være fuldt operationelle med adgang til alle reservedels- og reklamationssystemer, opbygning af TRP-reservedelslager samt bemandede servicevogne i løbet af tredie kvartal i år. Derefter vil det danske DAF servicenetværk bestå af:
  • Nyscan Trucks i Køge 
  • Nyscan Trucks i Sakskøbing
  • ESA Trucks i Kolding
  • ESA Trucks i Padborg
  • Johnnys Servicecenter i Greve
  • TR Auto & Dieselservice i Odense
  • KLC i Kolding
  • HC Auto- og Dækcenter i Bramming
  • PM Lastvognsservice i Hedensted
  • AMC i Aarhus 
  • AMC i Randers
  • Diesel Dok i Herning
  • TIP Trailer Services i Hirtshals




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Østsvenske lastbiler kan leveres med længere førerhuse
- Hybrid-lastbilen kørte støjfrit rundt smilets by
- Mandag kobler vi os på en PHEV-lastbil
- Galten ved Aarhus får nyt center for italienske kraner
- Tilst-vognmand får kran leveret af opbygger i Tilst
- Vognmand med show-lastbiler har fået ny tre-akslet trækker
- Transportvirksomhed i Ikast tog fire city-trailere
- Fransk lastbilproducent tager tilpasningscenter i brug
- Logistik-virksomhed sikrer de daglige leverance med 14 nye varebiler
- Risskov-vognmand tipper med tre-akslet kærre med gaffellommer
- Vognmand i Greve fået en fransk lastbil
- Godt 275 udstillere har booket stand på efterårets transportmesse i Herning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst