Forsiden
      

Italiensk kran kom til Grønland via nordjysk forhandlers fynske afdeling

Tirsdag 25. maj 2021 kl: 11:59
Af: Redaktionen

Gennem snart 60 år har Stiholt Gruppen opbygget et ry som en af Danmarks førende leverandører af blandt andet lastbiler, kraner, hydraulik samt tilhørende serviceydelser. Efter et længere tilløb er Stiholt ved at få gang i sin seneste aktivitet inden for kraner og vakuumsug med videre - salg og service af de italienske Jekko-minikraner og samt den noget større JF-serie med Fassi-kraner i centrum. Desuden sælges der også tilhørende specialudstyr til især byggeri, industri og håndværk


Italiensk kran kom til Grønland via nordjysk forhandlers fynske afdeling
I spidsen for Stiholts Jekko-aktiviteter står Kurt Nielsen, der har mange års erfaring fra blandt andet Global Lift Group i Nordjylland. Her var han ansvarlig for gruppens udviklings-, salgs- og serviceorganisationer i 36 forskellige lande, og han har arbejdet tæt sammen med Jekko de seneste 15 år.


- Jeg glæder mig til at give Jekko et solidt løft på det danske marked. God service er kodeordet, og med Stiholt som autoriseret importør og forhandler er jeg sikker på, at det vil lykkes, siger Kurt Nielsen.


Specialudstyr integreret i konstruktionen
Jekko's produktsortiment omfatter et stort udvalg af selvkørende mini-, teleskop- og knækarmskraner, der er skræddersyet til specialiserede løfte- og monteringsopgaver inden for eksempelvis byggeri, industri og håndværk. 


- Mens nogle af konkurrenterne kun fokuserer på selve kranen, har Jekko gennem mange år udviklet en meget bred produktportefølje af specialudstyr for enden af kranen, som indgår som en integreret del af konstruktionen, fremhæver Kurt Nielsen.


Det gælder blandt andet glassug, mandskabskurv, spil, fly-jib, grab og forskellige gribeværktøjer.


- Men de kan naturligvis også blot løfte i krog, siger Kurt Nielsen.


Jekko-kranerne dækker et meget bredt løfteområde fra under 1 ton og op til 100 tm. De er kendetegnet ved meget kompakte dimensioner, lav egenvægt samt forskellige typer drivaggregater som diesel, el via kabel eller el via batterier.


Alle modeller kan leveres med 100 procent litium-batteriløsninger, hvilket fjerner den lokale udledning af CO2. De er dermed velegnet til løfte- og monteringsopgaver under trange forhold på byggepladser og i industrien, både inden- og udendørs. Endvidere har det danske militær modtaget specialudviklede Jekko-kraner til særlige opgaver.


Stiholt har i første omgang valgt at placere sine Jekko-aktiviteter (salg, demo og service med videre) i Hydraulic-afdelingen i Nr. Aaby på Fyn. Kurt Nielsen er også bosiddende på Fyn, og her giver den centrale placering optimale muligheder for effektivt at dække hele Danmark.


- Jeg har selv en baggrund inden for byggeriet. I de seneste 20 år har jeg arbejdet intensivt med udvikling og salg af blandt andet glasløftere og manipuleringsværktøjer til kraner, hvor jeg kender Jekko's produkter som blandt de bedste på markedet. Med Stiholts stærke kompetencer og organisation i ryggen ser jeg store muligheder for, at Jekko slår igennem i Danmark samt i Grønland, hvor Stiholt jo også står rigtig stærkt, fastslår Kurt Nielsen.


Den første Jekko-kran, som Kurt Nielsen har solgt efter Stiholts overtagelse af importør- og forhandleransvaret i Danmark, er allerede leveret. Den er dog ikke sat i drift i Danmark, men på Grønland, hvor den skal arbejde inden for byggeriet. Samtidig har Stiholt fået leveret de første demo-kraner fra Jekko og er klar til at præsentere et bredt program inden for vakuumsug fra 1 kg til 22 ton.


Fakta om Jekko:
  • Jekko er blandt verdens førende producenter af minikraner med over 45 års erfaring inden for kraner og håndteringsudstyr
  • Virksomheden har hovedkontor i Treviso i det nordlige Italien og råder over 24.000 kvadratmeter produktions-, udviklings- og lagerfaciliteter. 
  • Hele sortimentet af mini-, teleskop- og knækarmskraner eksporteres globalt - herunder til Danmark og Grønland gennem Stiholt Gruppen






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst