Forsiden
      

Stevns-entreprenør er stevnet ud med fire-akslet lastbil med kran og tip

Onsdag 26. maj 2021 kl: 13:00
Share  


Af: Redaktionen

Stevns-entreprenør er stevnet ud med fire-akslet lastbil med kran og tip

Entreprenørfirmaet Jan Nielsen A/S fra Varpelev ved Hårlev på Stevns, der råder over en større maskinpark med gravemaskiner, minigravere og -dozere, minitraktorer, bladdozer, ladbiler, kassevogne, stampere, vibratorer og kompressorer - og jordraketter - har fået en ny maskine - en fire-akslet MAN TGX 510 8x4-4 fra den tyske producents nyeste generation. Den nye lastbil indgår samme med alt det andet maskineri i arsenalet, når Jan Nielsen A/S skal udføre kloak-, belægnings-, beton- og fjernvarmearbejde samt TV-inspektion og vognmandskørsel

Stevns-entreprenør er stevnet ud med fire-akslet lastbil med kran og tip
Jan Nielsen A/S' nye lastbil er leveret af MAN-forhandler HE Jørgensen i Dalby. Den er opbygget med en HMF 2820 K5-kran, tre-vejs HMF wirehejs og HMF pendeltip. Den er desuden udrustet med Rockinger-kærretræk, så den kan køre med en tre-akslet tipkærre.


- Vi foretrækker at råde over eget materiel, så vi så vidt muligt selv kan planlægge og disponere vores entreprenøropgaver, siger Jan Nielsen, der er autoriseret kloakmester og entreprenør og har drevet entreprenørvirksomhed i over 30 år.


- Vores nye MAN TGX afløser en tilsvarende, veltjent MAN, som vi gav i bytte hos H.E. Jørgensen. Vi har yderligere en fire-akslet MAN TGS 540 med kran og tilhørende kærre samt en tre-akslet MAN TGS 440 med kran og knæklad til maskintransport, så vi er godt kørende, siger Jan Nielsen, som deler glæden ved at køre MAN med den nye lastbils chauffør.


- Han ved, at pengene skal slå til, og med MAN-lastbilernes konkurrencedygtige priser, lave serviceomkostninger og gode serviceniveau hos HE Jørgensen er det ikke svært for os at holde fast i det tyske mærke, siger entreprenøren.


Når firmaets egne lastbiler ikke kan klare transportopgaverne alene, hyrer Jan Nielsen undervognmænd ind. Det gælder eksempelvis ved større transportopgaver med jord, grus og andre materialer. Jan Nielsen A/S beskæftiger ca. 30 medarbejdere.


Fakta om den nye MAN TGX 510 8x4-4:

Chassis: 4-akslet chassis med parabelfjedre på foraksel, luftaffjedring på tandemaksler samt styrende og løftbar støtteaksel bag trækakslerne. Teknisk akseltryk på 9,5 tons, 11,5 + 11,5 tons samt 9,0 tons, i alt 41,5 tons teknisk kapacitet, 32 tons tilladt totalvægt ved landevejskørsel.

Drivline: 12,4-liters 6-cyl. rækkemotor på 510 hk/2.600 Nm, 12+2 trins 12.28 Tipmatic gearkasse med overgear og to krybegear, tandemtræk med 4,11:1 i udveksling med mekaniske, langs- og tværgående differentialespærrer

Førerhus: MANs højtplacerede TGX sovekabineførerhus med normal taghøjde. Luftaffjedring på førerhus. Komfortsæde i førerside med sædevarme, læderindtræk samt læderrat. Stort MAN Mediasystem med 12,3” skærm inkl. tilslutning til bakkamera og læssekamera, separat højresvingskamera med display på højre A-stolpe, integreret køleskab under køjen, H7 forlygter og -tågelygter inkl. kurvelys, MAN Telematics-pakke for online forbindelse af køretøjet mm.

Opbygning: HMF 2820 K5-kran med fem hydrauliske udskud samt to manuelle udskud. Dobbelt hydraulisk rørføring for ekstra hydrauliske funktioner som f.eks. grab og rotator. RCL5300-sikkerhedssystem og EVS-stabilitetssystem. Fjernbetjening med radiostyring.
3-vejs HMF TF320 wirehejs til containere på op til 7,5 meter. 20 tons ophaler- og tipkapacitet. Udskydelig sakse-bagkofanger. Rockinger kærretræk samt lys, luft og hydraulik ført bagud til tipkærre. HMF hejseladskasse med 1.000 mm. alu-forsmæk og pendelside i venstre side samt tophængt sidefjæl i højre side, luftbetjent automatbagsmæk samt sidehængslet alu-bagklap. 5 mm Hardox stålbund. Værktøjskasser mellem bagakslerne i begge sider samt stor værktøjskasse i venstre side.
Montering af kran, hejselad samt opbygning er udført af HMF i Roskilde, og bilen er malet af Laugesens Autolakeri A/S i Ringsted.







Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Østsvenske lastbiler kan leveres med længere førerhuse
- Hybrid-lastbilen kørte støjfrit rundt smilets by
- Mandag kobler vi os på en PHEV-lastbil
- Galten ved Aarhus får nyt center for italienske kraner
- Tilst-vognmand får kran leveret af opbygger i Tilst
- Vognmand med show-lastbiler har fået ny tre-akslet trækker
- Transportvirksomhed i Ikast tog fire city-trailere
- Fransk lastbilproducent tager tilpasningscenter i brug
- Logistik-virksomhed sikrer de daglige leverance med 14 nye varebiler
- Risskov-vognmand tipper med tre-akslet kærre med gaffellommer
- Vognmand i Greve fået en fransk lastbil
- Godt 275 udstillere har booket stand på efterårets transportmesse i Herning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst