Forsiden
      

Italiensk lastbil i den tunge ende er blevet opdateret

Fredag 4. juni 2021 kl: 15:30
Share  


Af: Redaktionen

Italiensk lastbil i den tunge ende er blevet opdateret

Iveco lancerede i denne uge en opdateret version af sin tunge lastbilserie - Iveco S-Way. Lastbilmodellen, der er basis for den brint-elektriske lastbil, som Iveco samarbejder med Nikola Motors om at sende på markedet i 2023 - har fået et nyt motorprogrammet, der vil kunne skære ned på brændstofforbruget samt nye og opdaterede elektroniske forbindelser til omverdenen, som kan gøre livet som chauffør enklere

Iveco pegede under præsentationen på, at det nye motorprogram, der er blevet udvidet med to nye Cursor 13-motorer på henholdsvis 490 hk og 530 hk, kan skære brændstofforbruget ned med op til tre procent. Det er sket ved at forbedre teknikken i motorerne gennem øgede kompressionsforhold og en ny strategi for forbrændingsstyringen.


Det opdaterede motorprogram lever op til Euro 6E-emissionsstandarderne og er typegodkendt til 100 procent anden generations biodiesel - eksempelvis HVO, hvilket kan bidrage til at sænke CO2-belastningerne fra de udførte transporter.


13-liters motorerne kombineres med nye og mere effektive bagaksler med enkeltreduktion, højere bagtøjsudveksling ned til 2,31:1 og med standardprofildæk. 


Det muliggør en betydelig down-speeding, hvilket resulterer i større effektivitet ved langdistancekørsel. Dertil kommer brændstofbesparende funktioner som den nye Eco Mode-funktion til det automatiske aircon-anlæg, som eliminerer unødvendig energiabsorption, ligesom A-stolpernes nye aerodynamiske dæksler giver en yderligere forbedret luftstrøm omkring førerhuset.


Iveco har også indbygget det Alexa-baserede Iveco Driver Pal-system i de nye S-Way-modeller. Iveco Driver Pal-systemet er en stemmeassistent, som betyder, at chaufføren kan interagere med køretøjet og med andre chauffører via stemmekommandoer og derigennem få en sikker, mindre stressende og mere behagelig kørsel. Iveco Driver Pal giver også chaufføren mulighed for at tilgå Iveco's opkoblede tjenester.


Udover Alexa's standardegenskaber tilbyder Iveco Driver Pal MyIveco-funktionen, der er udviklet i samarbejde med Amazon Web Services, som gør det muligt for chaufføren at kontrollere køretøjets vedligeholdelsestilstand, indstille og styre navigationssystemet, anmode om assistance om nødvendigt, samt få køretip til at spare brændstof og køre sikkert.


En anden funktion i systemet er MyCommuniyt, som bringer chaufføren i kontakt med andre chauffører med samme systemer. Her kan chaufførerne udveksle råd og bede om hjælp til at undgå ikke-planlagte stop og forsinkelser og få information om trafikkøer og andre trafikforhold. Sprogbarriererne løses ved hjælp af automatisk oversættelse.


Med de nye modeller introducerer Iveco en ny tjeneste, der kan give chaufføren og vognmanden ro i sindet i tilfælde af uheld eller andre problemer med køretøjet. Føreren kan aktivere IVECO Top Care gennem IVECO Driver Pal. Det nærmeste Iveco-værksted vil så blive varslet, og en løsning vil hurtigt blive fundet. Tjenesten tilbyder en innovativ chaufførpakke, hvis køretøjet ikke er tilbage på vejen inden for seks timer. Det inkluderer gratis transfer, indkvartering og om nødvendigt lægehjælp.






Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Østsvenske lastbiler kan leveres med længere førerhuse
- Hybrid-lastbilen kørte støjfrit rundt smilets by
- Mandag kobler vi os på en PHEV-lastbil
- Galten ved Aarhus får nyt center for italienske kraner
- Tilst-vognmand får kran leveret af opbygger i Tilst
- Vognmand med show-lastbiler har fået ny tre-akslet trækker
- Transportvirksomhed i Ikast tog fire city-trailere
- Fransk lastbilproducent tager tilpasningscenter i brug
- Logistik-virksomhed sikrer de daglige leverance med 14 nye varebiler
- Risskov-vognmand tipper med tre-akslet kærre med gaffellommer
- Vognmand i Greve fået en fransk lastbil
- Godt 275 udstillere har booket stand på efterårets transportmesse i Herning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst