Galten ved Aarhus får nyt center for italienske kraner
Søndag 20. juni 2021 kl: 22:21
Af: Redaktionen
Italienske Fassi har opnået en stor og voksende popularitet blandt kranvognmænd og transportvirksomheder i Danmark. Markedsandelen på det danske marked har været støt stigende i de senere år, og med Fassi-importørens beslutning om at opføre et nyt krancenter i Galten vest for Aarhus, vil Fassi styrke sin position i Danmark
- Det går stærkt på kranmarkedet i disse år. Kranerne bliver større og større, og vi kan glæde os over, at vi så at sige ”er med på kranvognen, siger Gert H. Rasmussen, der er direktør og ejer af Fassi Kraner ApS.
- Vi er allerede godt dækket ind med landsdækkende salg og service i Danmark, men for at stå endnu bedre rustet til fremtidens kundekrav har vi besluttet at etablere et helt nyt og moderne krancenter i Galten, tilføjer han.
Fassi’s nye krancenter får omkring 2.000 kvadratmeter under tag, der skal huse værksted til både service, reparation og opbygning. Dertil kommer reservedelslager, undervisningsafdeling og salgsafdeling, så det nye krancenter kan løse alle opgaver omkring specificering, salg og montering. Krancenteret bliver beliggende i Galten nær Aarhus. Når det nye byggeri står klart i sommeren 2022, lukker Fassi Kraner sit nuværende krancenter i Skejby i den nordvestlige del af Aarhus.
Fassi dækker hele segmentet fra 1 til 200 tm. Fra mikrokraner til varebilsmontering over stykgods- og grabkraner og op til de helt store kraner til lastbilmontering. Dertil kommer et bredt udvalg af marinekraner og kraner til militært brug samt individuelle løsninger til særlige anvendelsesområder.
- Kranerne er i dag så avancerede, at de kræver unikke kompetencer hos både sælgere, hydraulikmekanikere, opbygningssmede og reservedelsfolk, og med vores nye krancenter får vi virkelig mulighed for at styrke positionen på alle disse områder. Det er ikke mindst vigtigt i de kommende år, hvor Fassi lancerer en lang række produktnyheder inden for både kraner og andet hydraulisk udstyr til lastbiler, siger Gert H. Rasmussen.
Fassi råder desuden over et landsdækkende servicenetværk med 19 autoriserede Fassi-servicepartnere til service, reparation og montering jævnt fordelt over hele Danmark.
Om Fassi:
- Fassi Kraner ApS med salgs- og værkstedsfaciliteter i Aarhus og Hvidovre ved København samt et landsdækkende servicenetværk har været på det danske kranmarked i over 30 år
- Fassi Kraner ApS repræsenterer Fassi GRU S.p.A. i Italien, som er en af verdens største producenter af lastbilkraner med en historik, der går næsten 60 år tilbage
- Fassi har en årlig produktionskapacitet på 12.000 kraner med løftemoment fra 1 til 200 tm
- Fassi producerer sine kraner i over 60 forskellige modeller, som kan konfigureres på over 100.000 måder
- Fassi har hovedsæde i Bergamo nord for Milano i Norditalien
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Tre-akslet tiptrailer kan rumme 34 kubikmeter i kassen
- Vognmand i Karlslunde trak afsted med tre nye trækkere
- Mølle har fået ny fire-akslet tip-trailer til korn og foderstoffer
- Nye elektriske og lette varebiler er udviklet til alle typer bytrafik
- Dynamisk styring på lastbiler bliver opgraderet til gavn for trafiksikkerheden
- Lastbilcenter skifter ejer
- Transportfirma i Greve tog to gange tre vekselladskærre med hjem
- Sværlasttrailer kan blive fem meter længere
- Maj endte 14 under sidste år
- Lastbilbestanden er oppe på sit højeste maj-niveau
- Vognmand fra Midtsjælland har fået ny fire-akslet tip-trailer med alufælge
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |