Forsiden
      

Tysk lastbil- og busproducent er på vej mod CO2-neutral produktion

Torsdag 24. juni 2021 kl: 10:03
Share  


Af: Redaktionen

Daimler Truck AG, som blandt andet står bag mærkerne Fuso og Mercedes-Benz, er på vej til at indfri målet om CO2-neutral produktion i 2022 på alle koncernens europæiske fabrikker, som dermed udelukkende vil benytte bæredygtigt produceret energi

Hos Daimler Truck AG står Fuso bag de mindste og mest kompakte lastbiler. Begge modeller bygges på fabrikken i Tramagal i Portugal, hvor man har formået at reducere CO2-aftrykket fra produktionen markant i de senere år og forventer en reduktion på yderligere 50 procent i løbet af 2021. Målet er at kunne fremvise et CO2-regnskab, der går i nul i 2022.


- Bæredygtighed er en central del af vores strategi, og den miljøvenlige produktion er en afgørende forudsætning for at nå i mål med CO2-neutral mobilitet. Den CO2-neutrale produktion er nemlig et væsentligt bidrag til en endnu lavere miljøpåvirkning – og det er vores erklærede ambition at lægge os i spidsen som førende inden for denne udvikling, siger øverste chef fra fabrikken i Tramagal,  Jorge Rosa.


Målet om CO2-neutral produktion skal konkret opnås ved lavere energiforbrug, fokuseret opkøb af strøm fra certificerede, bæredygtige energikilder og omfattende brug af egne solceller. På fabrikken i Tramagal omlægges hele den interne logistik desuden til elektrisk drift, ligesom der er planer om at påbegynde lokal produktion af brint som supplement til solcellestrøm.


Mens de kompakte bylastbiler fra Fuso produceres i Portugal, er det fabrikken i Würth i Tyskland, der producerer modeller som Mercedes-Benz Arocs, Mercedes-Benz Atego og Mercedes-Benz Actros.


Fabrikken i Würth, der producerer op mod 470 lastbiler, vil senest i 2022 nå i mål med omstillingen til CO2-neutral produktion.


Fra andet halvår i 2021 ruller de første eksemplarer af den fuldelektriske Mercedes-Benz eActros desuden af båndet på fabrikken i det sydtyske, mens produktionen af den ligeledes fuldelektriske renovationsbil Mercedes-Benz eEconic efter planen starter i 2022.








Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportmesse tiltrak 23.681 transportfolk
- Transportministeren på transportmesse takkede transportbranchen
- Tysk varebilproducent sender varebil på gaden med skarpe priser
- Nordsjællandsk kommune får mere miljøvenlige skraldebiiler
- Erfaren salgskonsulent skal betjene jyske kunder med behov for udstyr og løsninger til varebilsindretning
- Italiensk lastbilproducent har danmarkspremiere på flere biler i Herning
- Transpormessen i Herning er i gang
- Den nye DAF gør dig paf
- Lastbilproducent præsenterer nyhed med svingdør
- Broager-vognmand har fået ny vogn med trevejs-tip
- Olieselskab præsenterer nye truckanlæg på transportmessen i Herning
- Østsvensk lastbilmærke blev nummer to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst