Forsiden
      

Nye tunge elektriske lastbiler er baseret på delte platforme

Tirsdag 29. juni 2021 kl: 10:43
Share  


Af: Redaktionen

Volvo Trucks er klar til at sætte hastigheden op mod mere bæredygtig transport med øget elektrificering af tung transport. De nyligt lancerede elektriske udgaver af Volvo FH, FM og FMX, der er baseret på teknologi på delte platforme, kan køre ind på en række transportområder, hvilket gør det muligt og lettere for mange transportvirksomheder at skifte fra dieseldrift ti el-drift

Med salgsstart af tre nye fuldelektriske lastbiler - FH, FM og FMX - kan Volvo Trucks tilbyde kunderne et samlet sortiment på seks elektrificerede lastbilmodeller. Produktionen af ​​de nye sættevognstrækkere starter i første omgang i anden halvdel af 2022 efterfulgt af lange chassiser i begyndelsen af ​​2023.


De nye tunge lastbiler til regional transport- og anlægskørsel har en samlet vogntogsvægt (GCW) på op til 44 ton. De fås i to alternative chassishøjder med akselafstand fra 3.800 til 6.700 mm og i konfigurationer med to, tre eller fire aksler.


- Vores nye elektriske lastbiler er bygget på den samme meget succesrige platform som deres diesel- eller gasdrevne modparter, hvilket giver stor fleksibilitet og evnen til at imødekomme en meget bred vifte af transportbehov, siger Jonas Odermalm, der er vicepræsident for Electromobility Product Management hos Volvo Trucks.


Tre elektriske motorer bliver kombineret med Volvo Trucks I-Shift-gearkasse, der bliver leveret med en ny gearskiftestrategi optimeret til elektriske drift. Sammen udgør motorerne og I-Shift-gearkassen en kraftfuld elektrisk drivline, der tilbyder hidtil uset højeffektiv drivkraft med en kombineret el-motoreffekt på 666 hk (490 kW) og et gearkassemoment på op til 28.000 Nm.


- Fordi lastbilen altid starter i det højest mulige gear, opnås energieffektivitet og besparelser takket være få gearskift. Der er selvfølgelig også lave gear til stejle stigninger eller i startsituationer, der kræver yderligere drejningsmoment og kontrol, siger Jonas Odermalm.






Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportmesse tiltrak 23.681 transportfolk
- Transportministeren på transportmesse takkede transportbranchen
- Tysk varebilproducent sender varebil på gaden med skarpe priser
- Nordsjællandsk kommune får mere miljøvenlige skraldebiiler
- Erfaren salgskonsulent skal betjene jyske kunder med behov for udstyr og løsninger til varebilsindretning
- Italiensk lastbilproducent har danmarkspremiere på flere biler i Herning
- Transpormessen i Herning er i gang
- Den nye DAF gør dig paf
- Lastbilproducent præsenterer nyhed med svingdør
- Broager-vognmand har fået ny vogn med trevejs-tip
- Olieselskab præsenterer nye truckanlæg på transportmessen i Herning
- Østsvensk lastbilmærke blev nummer to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst