Forsiden
      

Tysk varebilproducent sender varebil på gaden med skarpe priser

Torsdag 16. september 2021 kl: 19:19
Share  


Af: Redaktionen

Tysk varebilproducent sender varebil på gaden med skarpe priser

Hvis man er interesseret i en af de nye Mercedes-Benz Citan-varebiler kan man få den til priser, der begynder 1.395 kroner pr. måned. Den mindste model fra Mercedes-Benz på gule nummerplader, der blev præsenteret for nylig, har undergået en regulær forvandling i forhold til de modeller, den afløser

Den kompakte varebil er blevet større, mere sikker og mere komfortabel end sin forgænger, mens design, udstyr og køreoplevelse nu lægger sig endnu mere op ad det høje niveau, som kendes fra personbilsprogrammet hos Mercedes-Benz. 


Priserne begynder ved 1.395 kroner p. måned inkl. serviceaftale med 25.000 kroner i udbetaling og 60.000 kilometer over i alt 48 måneder, når man vælger Mercedes-Benz ServiceLeasing. 


Prissætningen følges op af en lang liste over standardudstyr. I kabinen finder man blandt andet detaljer som multifunktionsrat i læder, fartpilot, komfortførersæde med lændestøtte og varme samt dobbeltpassagersæde og ikke mindst det intelligente infotainmentsystem MBUX, der er med til at fuldende kvalitetsoplevelsen. 


MBUX-system er blandt de tydeligste eksempler på, hvordan telematik og komfort spiller sammen i den nye Citan. De fleste af bilens funktioner betjenes nemt, hurtigt og intuitivt via den trykfølsomme 7-tommer skærm, fra rattet eller helt enkelt med stemmen, hvis man taler engelsk. MBUX forstår engelsk tale, og dermed er det muligt at betjene systemet helt uden at slippe blikket fra vejen. 


Når det gælder sikkerhed, har Citan seks airbags, automatisk nødbremse, automatisk lys- og regnsensor, tågelygter og Attention Assist, som følger med i førerens kørselsmønster og giver besked, når det er tid til at tage en pause. 


Varerummet rummer op til 2,9 kubikmeter, og i lighed med både Vito og Sprinter er værktøj og værdigenstande ekstra godt sikret mod ubudne gæster med tyverialarm, som ligeledes er en del af det omfattende standardudstyr. 


Ved introduktionen bliver det muligt at vælge mellem fem forskellige motoriseringer. Skal det være dieselmotor, står valget mellem Citan 108 CDI med 75 hestekræfter, Citan 110 CDI med 95 hestekræfter og Citan 112 CDI med 116 hestekræfter, mens det på benzinsiden er muligt at vælge mellem Citan 110 med 102 hestekræfter og Citan 113 med 131 hestekræfter. 


De første biler leveres inden årsskiftet, og i 2022 bliver det desuden muligt at vælge automatgear og ekstra langt karrosseri, ligesom den fuld- elektriske eCitan også lanceres i 2022.





Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Batterierne komme med særlig standard-bil
- Ny meddelelse beskriver nye krav til lastbilers indretning og udstyr
- Postbiler på klippeø bliver elektriske
- Store fangstredskaber til store fiskefartøjer kræver en stor lastbil med kran
- El kan drive fremtidens lastbiler
- Mors-vognmand tipper med stål-fast kærre
- Vognmand fra Falster fik to friske fra Eindhoven
- Pederstrup-vognmand har fået ny fire-akslet forvogn med pusher-aksel
- Midtjysk vognmandsforretning kører asfalt med ny tip-kærre
- Entreprenørens nye tre-akslede trækker skal trække ny blokvogn
- Tre mærker tager de fleste af de lette
- Aarhus-vognmand har ballast-kæren i orden

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst