Tysk varebilproducent sender varebil på gaden med skarpe priser
Torsdag 16. september 2021 kl: 19:19
Af: Redaktionen
Hvis man er interesseret i en af de nye Mercedes-Benz Citan-varebiler kan man få den til priser, der begynder 1.395 kroner pr. måned. Den mindste model fra Mercedes-Benz på gule nummerplader, der blev præsenteret for nylig, har undergået en regulær forvandling i forhold til de modeller, den afløser
Den kompakte varebil er blevet større, mere sikker og mere komfortabel end sin forgænger, mens design, udstyr og køreoplevelse nu lægger sig endnu mere op ad det høje niveau, som kendes fra personbilsprogrammet hos Mercedes-Benz.
Priserne begynder ved 1.395 kroner p. måned inkl. serviceaftale med 25.000 kroner i udbetaling og 60.000 kilometer over i alt 48 måneder, når man vælger Mercedes-Benz ServiceLeasing.
Prissætningen følges op af en lang liste over standardudstyr. I kabinen finder man blandt andet detaljer som multifunktionsrat i læder, fartpilot, komfortførersæde med lændestøtte og varme samt dobbeltpassagersæde og ikke mindst det intelligente infotainmentsystem MBUX, der er med til at fuldende kvalitetsoplevelsen.
MBUX-system er blandt de tydeligste eksempler på, hvordan telematik og komfort spiller sammen i den nye Citan. De fleste af bilens funktioner betjenes nemt, hurtigt og intuitivt via den trykfølsomme 7-tommer skærm, fra rattet eller helt enkelt med stemmen, hvis man taler engelsk. MBUX forstår engelsk tale, og dermed er det muligt at betjene systemet helt uden at slippe blikket fra vejen.
Når det gælder sikkerhed, har Citan seks airbags, automatisk nødbremse, automatisk lys- og regnsensor, tågelygter og Attention Assist, som følger med i førerens kørselsmønster og giver besked, når det er tid til at tage en pause.
Varerummet rummer op til 2,9 kubikmeter, og i lighed med både Vito og Sprinter er værktøj og værdigenstande ekstra godt sikret mod ubudne gæster med tyverialarm, som ligeledes er en del af det omfattende standardudstyr.
Ved introduktionen bliver det muligt at vælge mellem fem forskellige motoriseringer. Skal det være dieselmotor, står valget mellem Citan 108 CDI med 75 hestekræfter, Citan 110 CDI med 95 hestekræfter og Citan 112 CDI med 116 hestekræfter, mens det på benzinsiden er muligt at vælge mellem Citan 110 med 102 hestekræfter og Citan 113 med 131 hestekræfter.
De første biler leveres inden årsskiftet, og i 2022 bliver det desuden muligt at vælge automatgear og ekstra langt karrosseri, ligesom den fuld- elektriske eCitan også lanceres i 2022.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tip-trailer har tvangsstyret bagerste aksel
- Stykgodscenter i Skive har fået ny seks nye city gardintrailere
- Dansk kranproducent har lanceret ny kran til byarbejde
- Semler Gruppens køb af MAN Truck & Bus Danmark er godkendt
- Fynsk transportvirksomhed har hentet to nye city-trailere med gardiner og skydetag
- Overførslen blev gennemført med en fire-akslet forvogn
- Entreprenørvognmand kører jord med mere med ny tre-akslet tip-trailer
- Fire-akslet letvægtstrailer har tip-kasse i stål
- Chauffør fortsætter i tre-akslet trækker
- Landbrugsvirksomhed har fået ny trækker til sine grisetransporter
- Autotransport er blevet elektrisk
- Tre-akslet trailer kan trækkes fem meter ud - og fem meter mere
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)





