Forsiden
      

Store fangstredskaber til store fiskefartøjer kræver en stor lastbil med kran

Torsdag 14. oktober 2021 kl: 19:53
Share  


Af: Redaktionen

Store fangstredskaber til store fiskefartøjer kræver en stor lastbil med kran

De nordjyske fiskerihavne samt fiskerihavnene i det sydlige Norge og Sverige vil i de kommende mange år jævnligt få besøg af Egersund Trawl DK's nye fire-akslede lastbil, der er opbygget med et særligt lad og en Palfingerkran hos Vandborg Karosserifabrik i Lemvig

Den nye fire-akslede lastbiler er en Scania P 360 XT, som Stiholt har leveret til Egersund Trawl DK. Bilen har en femcylindret ni-liters motor på 360 hk, en 12-trins gearkasse og et enkeltreduceret bagtøj. Bilen er en XT-udførelse med ekstra kraftig front samt udrustet med fuld luftaffjedring, dobbelte foraksler samt styrbar og hævbar bogieaksel bag trækakslen.


Bilen er opbygget specielt til håndtering af store fangstredskaber som blandt andet fiskenet og -trawl, når de skal serviceres mellem fisketurene med de store fiskefartøjer. Lige som fiskeredskaberne og fiskefartøjerne er meget store, er Egersund Trawl DK's nye Scania også en stor størrelse. Den holder sig lige inden for de maksimalt tilladte 12 meter i udvendig længde for en forvogn, men alligevel er der - foruden kranen - ”kun” blevet plads til Scania's lave, mellemlange CP17-førerhus. Og det på trods af, at bilen også en gang imellem kommer på ”langtur” til fiskerihavne i Norge og Sverige.


- Den nye Scania er vores anden lastbil til håndtering af de store fiskeredskaber. Vi har også en 13 år gammel Scania til samme opgave, og den kører stadig upåklageligt. Derfor var det jo ikke særlig svært at vælge Stiholt og Scania som leverandør igen, siger direktør Jesper Hjermitslev fra Egersund Trawl DK.


- De forskellige fiskeredskaber vejer alt fra 500 kg til 18 ton, så der er brug for både en stærk lastbil og en stærk kran. Det har vi fået i en god pakkeløsning fra Stiholt, fremhæver Jesper Hjermitslev.


Ud over at det skulle være en Scania, stillede han også krav om, at Stiholt's værkstedschef Henrik Steffensen fra afdelingen i Hjørring var inde over i forbindelse med specificering og udformning af opbygningen, så den blev så effektiv og driftssikker som muligt. Og det er efter Jesper Hjermitslevs vurdering lykkedes. 


Vandborg Karosserifabrik i Lemvig har bygget ladet specielt til bilen og monteret en Palfinger PK27002-kran samt stået for malingen.


- Den nye bil er blevet præcis, som vi har ønsket det. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Stiholt og Henrik, og det gælder også for slutleveringen, siger Jesper Hjermitslev.


- Egentlig skulle vi have haft bilen leveret allerede i foråret. Uden at nævne navne gik det ikke helt efter planen hos alle de involverede samarbejdspartnere, men til gengæld gik Stiholt ind og fik lavet en midlertidig løsning på vores udfordringer. Havde det ikke været for dem, var bilen nok slet ikke sat i drift endnu, siger han.




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Efterspørgslen efter brugte lastbiler er stigende
- Vognmand valgte brugte V8-ere som nye lastbiler
- Kabel- og anlægsentreprenør har fået fire-akslet opbygget med kran og tip
- Sjællandsk vognmand med mange sider får ny alsidig opbygning
- Maskintraileren har lange og brede ramper
- Vognmand på toppen af Danmark tager forskud på sit jubilæum med tre nye trækkere
- Producent af isolering tager initiativ til klimavenlig transport på Sjælland
- Sværlasttrailerne er bygget med bukke
- Vognmand i Næstved får to nye opbygninger med kran og lad
- Tysk-fransk varebil bliver kåret som Van of the Year 2022
- Amerikansk nethandelsvirksomhed skal bruge 1.064 gasdrevne lastbiler
- Entreprenør i Slagelse fik vognen opbygget i Himmerland og leveret fra Køge

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst