Forsiden
      
KRANPRODUCENT EFTER BRAND:

Vi har planer om opsætning af ny produktion inden udgangen af næste uge

Fredag 29. oktober 2021 kl: 09:46
Af: Redaktionen

Tirsdag eftermiddag udbrød der brand i en produktionsbygning hos kranproducenten HMF's afdeling på Frichsvej i Galten vest for Aarhus, hvor omkring 40 medarbejdere har deres daglige gang. Branden udviklede sig til at omfatte det meste af bygningen og brandvæsnet var massivt til stede. Efter branden har HMF fået skabt sig et overblik og er i gang med at flytte produktionsaktiviteterne andre steder hen

Det var udelukkende i produktionsbygningen, det brændte. De andre bygninger i Galten, hvor HMF har et serviceværksted, opbygningsværksted og kontorbygninger blev ikke berørt af brande. Derfor kunne medarbejderne her genoptage deres arbejde onsdag.


HMF arbejder på at reetablere produktionen af delelementer andre steder og i samarbejde med underleverandører.


- Jeg vil gerne understrege, hvor stolt jeg er af de medarbejdere, som var til stede. Alle fulgte vores sikkerhedsprocedurer og blev reddet ud i sikkerhed, hvilket også betyder, at ingen mennesker kom til skade under branden, siger HMF's administrerende direktør Jens Seehusen, der roser alle, som var til stede og involveret i Galten. 


- Hertil også en stor tak til brandvæsnets, beredskabsstyrelsens og politiets massive indsats, samt til hele lokalsamfundet for jeres forståelse, tilføjer Jens Seehusen, der selv var til stede under branden.


Plan om opsætning af ny produktion inden udgangen af næste uge
HMF er i gang med at udrede, hvilke områder af produktionen, der kan flyttes til andre af HMF's afdelinger - blandt andet til hovedsædet på Oddervej 200 i Højbjerg, hvor koncernen har størstedelen af sin kranproduktion. 


HMF har et mål om at have et nyt setup klar inden udgangen af næste uge.


- Branden har selvfølgelig givet os nogle udfordringer, men heldigvis har vi et stærkt netværk af partnere og underleverandører. Hertil har vi mulighed for at flytte noget af produktionen fra Galten over til vores andre produktionshaller, så derfor er jeg optimistisk i forhold til produktion og levering af de delkomponenter, som vi producerede i den nu nedbrændte bygning, siger Jens Seehusen.


HMF oplyser videre, at alle involverede medarbejdere får tilbudt krisehjælp.

 
Om HMF:
  • HMF, der blev grundlagt i 1945 i Højbjerg syd for Aarhus, er en af verdens førende producenter af lastbilkraner
  • HMF udvikler og producerer kranmodeller med en løftekapacitet fra 3-95 tonmeter
  • Kranerne benyttes af en lang række brancher, heriblandt byggeri og anlæg, transport og logistik samt infrastruktur
  • HMF har hovedkvarter i Danmark og er repræsenteret over det meste af verden gennem datterselskaber, salgs- og servicepartnere




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst