Forsiden
      

Franske lastbiler får nye motorer fra koncernens drivline-produktion

Onsdag 17. november 2021 kl: 13:03
Af: Redaktionen

Franske lastbiler får nye motorer fra koncernens drivline-produktion

Fremover vil franske Renault Trucks levere sine lastbiler med nye motorer fra moderkoncernens drivline-produktion. Det betyder, at lastbiler fra producenten med hovedsæde i Lyon i Frankrig får motorer fra samme program, som lastbiler fra producenten med hovedsæde i Göteborg. Det betyder også, at Renault Trucks kan stille sine kunder mærkbare brændstofbesparelser i udsigt. Op til 10 procent, lyder meldingen

Franske lastbiler får nye motorer fra koncernens drivline-produktion
De nye motorer, der er forbedret på en række punkter, kan bidrage til at reducere brændstofforbruget og dermed udledningen af CO2. Reelt er det modellerne T, T High, C og K, der udstyres med nye DE11 og DE13 motorer, som sammen med forfinet teknik - eksempelvis turbo-compound - og nye serviceydelser - kan reducere brændstofforbruget med op til 10 procent. Det er samme melding, som Renault Trucks' søsterselskab Volvo Trucks kom med, da de nye motorer blev introduceret i sommeren 2019.


Lidt motorteknik
De nye DE11- og DE13-motorer har patenteret Wavepiston-teknologi, som forbedrer forbrændingen af den indsprøjtede dieselolie. Teknologien omdirigerer flammerne inde i forbrændingskammeret og øger udnyttelsen af den tilgængelig ilt og dermed forbrændingen. Motorerne er desuden udstyret med nye injektorer med forbedret præcision, som er tilpasset den nye forbrænding.


For at forbedre effektiviteten friktionstabet i motorerne reduceret. Det gælder plejlstænger, stempler og krumtapakslen, der er blevet re-designet. Krumtaphusets gaskontrol er blevet optimeret. Motorerne har også fået nye turboladere med kuglelejer med forbedret responstid og oliepumper med variabelt flow kombineret med olie med lav viskositet.


Sidst, men ikke mindst, har motorerne fået en ny motorstyringsenhed og optimeret efterbehandlingssystemerne.


Når det gælder standard-motorerne er der tale om en brændstofreduktion og en tilsvarende CO2-reduktion på 4 procent.


Turbo Compound skærer yderligere af brændstofforbruget
Renault Trucks tilbyder også sine T, T High og C-modeller med DE13 TC-motoren, der har turbo-compound-teknologi, og som giver betydelige brændstofbesparelser. TC-motorerne har en ekstra turbine placeret lige efter turboladeren, som omdanner restenergien i udstødningsgasserne til mekanisk energi og overfører den til krumtapakslen i form af yderligere motormoment.


Turbo Compound gør det derfor muligt at opnå et højere drejningsmoment ved lavere motorhastigheder. På motorvejen, med fartpilot, og ved kørsel op ad bakke, kan en konstant hastighed holdes uden behov for nedgearing.


De nye modeller fra Renault Trucks leveres med den nye generation Optidriver-gearkasse, som har fået en ny styreenhed, ny software og en ny koblingscylinder for smidigere og hurtigere gearskift. Ligesom motorerne kommer gearkasserne fra koncernens drivlinefabrik, der leverer drivliner til både Renault Trucks og Volvo Trucks.


For at opnå større brændstofbesparelser har Renault Trucks også valgt Smart Torque Control-løsningen, som udnytter området med optimal motoreffektivitet uden at belaste manøvredygtigheden.


Renault Trucks fortsætter også med at forbedre den fremadskuende fartpilot Optivision, som kender vejens topografi og dermed kan optimere gearskift og øge brændstofbesparelser.












Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst