Forsiden
      

Grundvandssænker løfter opgaverne med fire-akslet kranbil

Mandag 22. november 2021 kl: 13:32
Af: Redaktionen

Grundvandssænker løfter opgaverne med fire-akslet kranbil

Virksomheden Nordjysk Grundvandssænkning ApS, der har hjemsted i Aabybro nordvest for Aalborg, har suppleret sin lastbilflåde med en ny fire-akslet Scania G 500 B8x4*4 XT. Den nye lastbil, der er opbygget med kran og træk til påhængsvogn er leveret af Stiholt i Aalborg og skal bruges til transport af store vandpumper og andet tungt grej

Sammen med en ny tre-akslet Nopa-kærre kan den samlede vogntogsvægt komme op på 56 tons. Kærren er leveret af Sawo Nørresundby, der også har stået for opbygningen af den fire-skelde Scania med et fast lad og en bagmonteret Hiab X-HIPRO 302-kran.


Inklusiv den nye Scania G 500 råder Nordjysk Grundvandssænkning over fem store lastbiler, flere kærrer samt en stor maskinpark. Virksomheden har specialiseret sig i grundvandssænkning, brøndboring og bortpumpning af spildevand og overfladevand med mere. 


Opgaverne kræver solidt materiel til håndtering af det tunge udstyr, så derfor er den nye Scania udstyret med tandemtræk samt styrbar bogieaksel bag trækakslerne. Bilen er specificeret i XT-version med dobbelt chassisramme, forstærket forkofanger og front med ekstra solidt trækøje med 40 tons kapacitet, forstærket frontplade under motoren, beskyttelsesgitre foran forlygterne samt ekstra hårdføre sidespejle.


Drivlinen består af en seks cylindret 13-liters rækkemotor på 500 hk og et maksimalt drejningsmoment på 2.550 Nm, en 12+2-trins gearkasse med kombineret manuel og fuldautomatisk koblingsfunktion, fuldautomatisk Opticruise gearskiftesystem samt tandembagtøj med langs- og tværgående differentialespærrer.


Førerhuset er mellemlangt og er placeret forholdsvist lavt på chassiset af hensyn til ergonomi og indstigningsforhold.


Det er Stiholt's lastbilsælger Peter Munkholm, der har stået for handlen. Han har desuden solgt en tilsvarende Scania mere til Nordjysk Grundvandssænkning. Den skal leveres i det nye år til erstatning for en næsten ti år gammel Scania.







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Leverandør af elektiske varebiler tager sin nye varebil med på el-bilmesse
- Vognmandsfirma i Horsens tog to med fire asker og tip med fra Hedensted
- Fire-akslet tip-trailer er leveret med automatisk rullepresenning
- To svenske lastbil-modeller får fem stjerne
- Transportvirksomhed med hovedsæde i Herning hentede to trailere med en trækker
- Elektrisk varebil kan rumme knap seks kubikmeter
- Tre-akslet link-trailer kan leveres med enten boks eller gardiner
- Hollandsk lastbilproducent har en serie nye produkter med på messe
- Fransk varebil er blevet kåret som International Van of the Year 2027
- Ny drivline kan sænke forbruget med op til fire procent
- Serieproduktion af langtrækkende elektriske lastbiler er gået i gang

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst