Forsiden
      

Specialist i kranopgaver kører plader ud med seks nye vogntog

Fredag 20. maj 2022 kl: 12:45
Af: Redaktionen

Specialist i kranopgaver kører plader ud med seks nye vogntog

Virksomheden BMS har fået de første seks af i alt 14 vogntog opbygget med kran og plads til køreplader på både forvogn og kærre. Vogntogene er leveret i et samarbejde mellem opbyggervirksomhederne Sawo og Vandborg i Lemvig, der har stået for montering af kran og lad, mens de tre-akslede kærrer er leveret af Sawo's afdeling i Viborg

De seks ens træk er bygget op over fire-akslede Volvo FH 500 8x4-forvogne med tridem-bogi. De er monteret med Hiab-kraner i 30 tm-klassen af typen X-HiPro 302 EP-5 CD bag førerhusene. Bag kranerne er der monteret fastlad. Med opbygningen af forvognene er der leveret et tilsvaredne antal nye Nopa-kærrer med fastlad.


Sawo og Vandborg i Lemvig har stået for montering af kraner og lad, mens Sawo i Viborg har leveret kærrerne.


Hiab-kranerne har fem hydrauliske udskud, der rækker op til 15,1 meter med CombiDrive3 radiostyring. Kranerne er leveret med ASC - Automatic Speed Control - der ved belastninger over 90 procent nedsætter hastigheden trinløst og øger løftekapaciteten tilsvarende.


Der er valgt Railway Logic på kran med højde og drejestop, som man kan indstille til at begrænse kranens arbejdsområder. Railway Logic bruges eksempelvis ved kranarbejde omkring jernbanespor. Kranerne er ligeledes monteret med centralsmøringsanlæg.


Fastladet på de fire-akslede chassiser, der er beregnet til køreplader, har en indvendig ladlængde på 5.300  mm. Der er valgt seks fastmonterede kæpstokke samt otte løse, og der er surringer monteret i ladkant i begge sider.


De tre-akslede Nopa-kærrer er af typen KFJ24, der er beregnet til køreplader, har en totalvægt på 25 (24+1) ton. Kærrerne er der monteret med P-Light batteribackup, så kærrerne er synlige ved parkering.





Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Roskilde tog fem af samme slags
- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Tre-akslet tiptrailer kan rumme 34 kubikmeter i kassen
- Vognmand i Karlslunde trak afsted med tre nye trækkere
- Mølle har fået ny fire-akslet tip-trailer til korn og foderstoffer
- Nye elektriske og lette varebiler er udviklet til alle typer bytrafik
- Dynamisk styring på lastbiler bliver opgraderet til gavn for trafiksikkerheden
- Lastbilcenter skifter ejer
- Transportfirma i Greve tog to gange tre vekselladskærre med hjem
- Sværlasttrailer kan blive fem meter længere
- Maj endte 14 under sidste år
- Lastbilbestanden er oppe på sit højeste maj-niveau

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst