Forsiden
      

Nyt sikkerhedssystem beskytter cyklister og fodgængere

Onsdag 1. juni 2022 kl: 11:02
Share  


Af: Redaktionen

Nyt sikkerhedssystem beskytter cyklister og fodgængere

Volvo Trucks introducerer et nyt sikkerhedssystem, som skal opdage andre trafikanter, der bevæger sig ind i chaufførens blinde vinkler på begge sider af lastbilen

- En ulykke kan ske på et splitsekund. Volvo's omfattende ulykkesforskning er baseret på årtiers undersøgelser af virkelige situationer, og dette nye sikkerhedssystem hjælper chaufførerne med at forhindre potentielle kollisioner, siger Anna Wrige Berling, der er Traffic & Product Safety Director hos Volvo Trucks.


Hos Volvo Trucks fremhæver man i forbindelse med introduktionen af det nye sikkerhedssystem, at det i travle trafiksituationer er svært for selv den mest erfarne chauffør at opfatte alt omkring lastbilen.


Det nye sikkerhedssystem, "Side Collision Avoidance Support", registrerer ved hjælp af en dobbelt radar på begge sider af lastbilen, når andre trafikanter - eksempelvis cyklister - kommer ind i blindvinkelzonerne.


Når systemet opfatter, at der befinder sig andre trafikanter i blindvinkelzonerne, informerer det chaufføren ved hjælp af en rød advarselslampe, der er integreret i sidespejlet i den side, hvor den anden trafikant befinder sig. Hvis chaufføren angiver et sving eller vognbaneskift ved at aktivere blinklyset, begynder den røde advarsels-lampe at blinke, og der kommer samtidig en akustisk advarsel fra den side, hvor den potentielle kollision kan ske. Chaufføren bliver advaret og kan derfor nå at bremse lastbilen, så for eksempel en cyklist kan passere sikkert.


- Hos Volvo Trucks er vores langsigtede sikkerhedsvision helt at undgå ulykker, og sikkerhed er kernen i alt, hvad vi gør. Dette nye system er endnu et eksempel på vores arbejde med at nå dette mål, siger Anna Wrige.


Det nye system vil være tilgængeligt globalt på Volvos FH-, FM- og FMX-modeller med diesel-, gas- og elektriske drivliner fra september i år. Volvo FL- og FE-modellerne kan leveres med det nye sikkerhedssystem i 2023.







Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbil- og buskoncern vil producere batterier i stor skala på fabrik i Nürnberg
- Ressourcecenter på Amager får batteridrevet kroghejs på el-lastbil
- Køletrailer er leveret uden kølemaskine
- Biogaslastbil udledte 195 kg CO2 over 3.460 kilometer
- Tysk transportkoncern investerer i brintelektriske lastbiler
- Ny hollandsk lastbilserie får premiere på transportmessen i Hannover
- Medarbejdere blev hædret med et gyldent rat
- Posten i Norge kører gods i Stavanger med svensk el-lastbil
- Vognmand giver sig i kast med en ny tre-akslet gardintrailer
- Transportfirma i Vejen sender ny linktrailer ud på - gader og veje
- Midtjysk vognmand valgte gardintrailer med fast tag
- Svensk olieselskab har bestilt 220 kassevogne og lette lastbiler til udlejning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst