Forsiden
      

Vognmand koblede forvognen fra og koblede trækker til

Torsdag 28. juli 2022 kl: 08:00
Share  


Af: Redaktionen

Vognmand koblede forvognen fra og koblede trækker til

Chauffør Mads Krogsgaard var ikke i tvivl om valget af mærke, da han efter godt tre år som chauffør hos N.C. Christensen & Sønner A/S i Hurup i Thy stod først i rækken til ny bil. Hans klassiske Scania R 500 forvogn med en tre-akslet påhængsvogne var efter omkring 1,4 millioner kilometer klar til at køre videre hos en anden vognmand, og Mads Krogsgaard fik mulighed for at vælge en ny V8’er fra nyeste Scania-generation og med flere heste fra Södertälje

- Jeg begyndte at køre lastbil som 18-årig og har nu kørt i godt tre år, fortæller Mads Krogsgaard, der er startede hos NCC som chaufførlærling og nu er faglært chauffør.


- Jeg var rigtig glad for den gamle R 500, men den nye R 590 er bare endnu federe, siger han og tilføjer, at hans gamle R 500 var den sidste i firmaet med gammeldags gearstang i gulvet.


Der er da heller ikke sparet på noget på den nye tre-akslede Scania R 590 A 6x2/4-trækker, der har styrbar og løftbar støtteaksel foran trækakslen. Men det der med at løfte støtteakslen, bliver der ikke meget brug for.


- Jeg kører især full-loads med køletrailere i Danmark med enkelte afstikkere udenlands. Læssene består blandt andet af margarine, fritureolie og lignende, men jeg kører stort set aldrig tom, så vogntogsvægten ligger for det meste på 50-55 tons. Derfor er det rart med lidt ekstra hestekræfter under gulvet, selv om der ikke er de helt store bjerge i Danmark, lyder det fra Mads Krogsgaard.


Den nye R 590’er er skræddersyet efter ”NCC-standard” - malet hos Mosegaards Autolakering i Bramming, plysset hos BJ Autopolstring i Padborg samt fabriksopbygget med skammel, 540 liters brændstoftank, 76 liters AdBlue-tank og originale sideskørter samt suppleret lokalt hos Stiholt i Thisted med heldækkende aludørk foran og bag skamlen, højt placeret lygtebjælke bagerst på førerhuset samt masser af arbejds- og gejlelys.


Det er NCC’s faste Scania-pusher - lastbilsælger Lars Pedersen fra Stiholt i Thisted - der er bagmand for leveringen, der helt i klassisk NCC-stil også omfatter en 10-årig serviceaftale inklusiv udvidet drivlinedækning i op til 1,2 millioner kilometer.





Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Evolutionen er kommet til Randers
- Entreprenør er steget om bord i et nyt vogntog
- Det er intj så ring
- Aarhus-vognmand har hentet trailer og kærre i Hedensted
- Vognmand i Middelfart hentede city-gardintrailer med langsnudet trækker
- Randersvognmand har taget to tre-akslede trækkere i brug
- Olieselskab møder talstærkt op på transportmesse i Greve
- Greve lægger endnu en gang arealer til transportmesse
- El-lastbil på 7,5 ton laster op til 3,9 ton
- Transportmesse er tilbage i Jönköping
- Vinderbil fra ørkenrally i Saudi Arabien kører ind på messe i Sverige
- Fremover fører fem FH'ere godset frem

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst