Forsiden
      

Vognmand nord for Fjorden prioriterer chaufførønsker højt

Onsdag 3. august 2022 kl: 09:52
Af: Redaktionen

Vognmand nord for Fjorden prioriterer chaufførønsker højt

For godt tre år leverede Stiholt en ny Scania R 500 bogietrækker til vognmand Viktor Anisimow i Fjerritslev, der er den største by i Han Herred nord for Limfjorden. Nu gentager historien sig, hvor lastbilsælger Peter Munkholm fra Stiholts Aalborg-afdeling endnu en gang har leveret en Scania efter et ønske fra Viktor Anisimows chauffør, Lars Pedersen

Vognmand nord for Fjorden prioriterer chaufførønsker højt
- Min chauffør Lars Pedersen er bare Scania-mand til fingerspidserne, så der var ikke noget at betænke sig på, da han skulle have ny bil. Det kan godt være, at en Scania koster mere i indkøb end andre gode lastbiler, men det er pengene værd, når det betyder, at man kan holde på en god mand, siger Viktor Anisimow.


Han driver en højt specialiseret vognmandsforretning med containertransport med sideloadere, der selv kan læsse containerne af og på - også når de vejer 30-35 ton. Omkring halvdelen af kørslen udføres for speditører, mens den anden halvdel køres direkte for egne kunder.


- Jeg har selv fire trækkere til mine fem sideloadere, hvoraf den femte køres fast af en indlejet vognmand. Det er en passende størrelse på min forretning, for jeg kører jo selv til hverdag. Nu kan jeg styre løjerne fra mobiltelefonen, så selv om vi har rigtig travlt, regner jeg ikke med at udvide mere, siger han.


Indtil tidligere i år kørte Anisimows biler især med containere til og fra Aalborg Havn, men efter at containertrafikken til og fra Grønland flyttede fra Aalborg til Aarhus havn, er en stor del af Anisimows kørsel flyttet samme vej. Det giver nogle flere kilometer, så den nye Scania 530 S er omfattet af en otte-årig serviceaftale til en forventet kørestrækning på 100-120.000 kilometer om året.


Chauffør Lars Pedersen kan se frem til at køre de mange kilometer i den nye Scania 530, der har en V8-motor. Sammenlignet med den tre-akslede Scania R 500, som Stiholt leverede til Anisimow for tre år siden, har han fået et større S-førerhus med helt fladt gulv. Gearkassen er blevet opgraderet til den nyeste 14-trins gearkasse med fuldautomatisk Opticruise-gearskiftesystem med integreret retarder. Bagtøjet er af samme type på de to biler med en udveksling på 2,71:1 samt mekanisk differentialespærre.


En del af Anisimows transportopgaver omfatter kørsel med farligt gods, så derfor er den nye Scania 530 S også godkendt efter EX/III-normen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst