Energiselskaber fik uren diesel i tanken på seks anlæg
Fredag 28. april 2023 kl: 10:50
Af: RedaktionenFlere selskaber, herunder OK, har fået leveret diesel, som har vist sig at indeholde urenheder. Hos OK betyder det, at der er blevet lukket for seks diesel-anlæg på Sjælland, da den urene dieselolie potentielt kan give motorproblemer
- Det er meget beklageligt, at vi har videresolgt et urent diesel-produkt. Vi opdagede heldigvis hurtigt problemet og fik lukket for salget, siger Rasmus Boserup, der er kommunikationschef i OK.
OK blev opmærksom på leverancen, da en snarrådig tankvognschauffør henvendte sig lidt over middag torsdag og sagde, at dieselen i hans tankvogn var meget mørk og plumret. OK valgte straks at indstille kørslen med tankvognene samt lukke for salg af diesel på de 6 tankstationer, der havde fået leveret produktet. Det drejer sig om følgende tankstationer:
- Korsør - Storebæltsvej 44, 4220 Korsør
- Asnæs - Rådhusvej 1, 4550 Asnæs (ved Superbrugsen)
- Asnæs Nord - Blomstervænget 1, 4550 Asnæs
- Dalby - Lindhardsvej 1, i Dalby (ved Superbrugsen)
- Greve - Mosede Landevej 68 i Greve
- Truck Diesel anlægget på Køge Centervej i Køge
- Vi har taget prøver og kan konkludere, at produktet er urent, hvilket leverandøren også har bekræftet, siger Rasmus Boserup.
Torsdag havde fire bilister med personbiler og tre lastbilchauffører henvendt sig med motorproblemer, efter at have tanket diesel på henholdsvis Mosede Landevej i Greve og på Truck Diesel stationen på Køge Centervej i Køge.
OK har kontaktoplysninger på de fleste andre kunder, der har tanket diesel på de pågældende anlæg i tidsrummet og er i gang med at kontakte dem, der har betalt med OK’s betalingsmuligheder. Cirka 20 tankninger er dog foretaget med andre betalingsmuligheder end OK´s, og disse kunder har OK ingen mulighed for at kontakte direkte.
Derfor opfordrer OK disse kunder til at kontakte OK på telefon 70 10 20 33, hvis de har oplevet problemer med motoren efter tankning på de pågældende stationer i tidsrummet ovenfor.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Entreprenør på Nordøstfyn har fået fire-akslet tip-trailer ti freelance-opgaver
- International transportkoncern har fået flere elektriske trækkere
- To stjerne og to kors er sendt op på vejene
- Tørring-vognmand transporterer godset under isoleret tag på city-trailer
- Fem galvaniserede har fundet vejen til Vejen
- International transportkoncern hentede to-akslet city-trailer I Hedensted
- Vognmand fra Vendsyssel valgte to forskellige vogne fra samme leverandør
- Elektriske lastbiler fra Holland får Truck of the Year-prisen
- Vognmand fra Herfølge har taget ny tip-trailer til 83 kubikmeter skrot i brug
- To ud af tre tunge lastbiler er svenske
- Fire-akslet trækker kan løfte ret meget ret højt
- Tip-trailer kan rumme 37 kubikmeter jord - og andet løst læsset
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |






