Chauffører er fan af hollandske lastbiler
Tirsdag 9. maj 2023 kl: 12:51
Af: Redaktionen
På trods af en meget svensk-domineret vognpark på 30 sættevognstræk er der et par chauffører hos trægrossistvirksomheden, Protræ A/S i Skodborg nordøst for Rødding i Sønderjylland, der er så glade for deres DAF'er, at de fik nye af slagsen, da Protræs logistik- og kørselschef, Morten Mortensen, skulle finde nye biler til dem
- At det denne gang blev DAF’er skyldes i høj grad chaufførernes ønske, for vi opfylder så vidt muligt deres ønsker, når det gælder valg af lastbilmærke. Lastbilen er både et arbejdsredskab, men i mange situationer også et hjem, når chaufførerne overnatter i den, så det er kun ret og rimeligt, siger Morten Mortensen.
Protræ A/S har hovedsæde Skodborg mellem søderjyske Rødding og sydjyske Vejen mellem Kolding og Esbjerg. Protræ a/S er specialist i profiltræ i forskellige udformninger, forarbejdninger, farver og træsorter. En stor del af træet har vokset i Sverige og Finland, men Protræ leverer også sibirisk og canadisk træ til ind- og udvendigt husbyggeri, hegn og stolper. Produkterne sælges gennem den danske trælastbranche, og Protræ selv står for transporten med 30 trækkere og endnu flere trailere.
Det er første gang, at Protræ har investeret i den nye DAF-generation i form af XG+-bogietrækkere med 530 hk-motor. Det giver god mening, for 56 tons vogntogsvægt er mere reglen end undtagelsen for Protræs syv-akslede sættevognstræk. Kørslen sker primært i Danmark, men bilerne kommer også til Sverige.
- Det var selvfølgelig oplagt, at de nye biler skulle være med det store XG+-førerhus med den 33 cm længere sovekabine. Det er der ingen af de andre mærker, der kan matche, og det havde vores DAF-glade chauffører selvfølgelig ønsket sig, siger Morten Mortensen.
Han glæder sig ekstra meget til at følge de nye DAF’er - ikke mindst, hvad angår brændstofforbruget.
- Vi har store forventninger til dem, for med den nye aerodynamiske front på den nye DAF-generation kan det vel kun blive godt, siger han.
Bilerne leveres med Warranty Plus-Drivline-garanti med tre års fuld fabriksopbakning uden kilometerbegrænsning samt fem-årige serviceaftaler. Den første er opbygget af Brande Vognfabrik med heldækkende dørkplade og galge i aluminium samt rustfri sideskørter og værktøjsskabe, og ESA Trucks har klaret diverse tilslutninger, klargøring og levering. Fix Autopolstring i Padborg har kræset lidt ekstra i førerhusene indvendigt, mens Ladelund Skilte i Vejen har stået for dekorationen på førerhusene udvendigt.
Ebbe Termansen fra ESA Trucks har stået for salg og levering af de to DAF XG+’er, hvor den første allerede er sat i drift på de danske og svenske veje, mens den anden følger efter om et par uger.

.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Vognmand i Sorø hentede grustrailer i Østjylland
- Antallet af nyregistreringer faldt med 12,4 procent
- Stilladsfirma i Hillerød kører ud med to nye ladbiler
- Vognmand i Stenlille kan køre med store maskiner på ny tre-akslet trailer
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Logistikselskab i Odense tog to to-akslede med fra Hedensted
- Lastbilforhandler har fået ny mand med salgserfaring
- Mester flytter elektrisk med to Master-biler
- Kranproducent fra det sydlige Aarhus etablerer eget datterselskab i Spanien
- Let lastbil kører uden om vejafgiften med en totalvægt på 11,99 ton
- Fire-akslet trailer kan rumme 83 kubikmeter skrot - og andet godt
- Lastbilproducent er oppe på over 5.000 solgt og leveret elektriske lastbiler på verdensplan
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |