Forsiden
      

Svenske Volvo Trucks holder fast i sin elektriske førsteplads

Torsdag 11. maj 2023 kl: 13:47
Af: Redaktionen

Volvo Trucks er fortsat markedsleder for tunge elektriske lastbiler efter første kvartal 2023. Det gælder både i Europa og i Nordamerika. I alt har den svenske lastbilproducent solgt knap 5.000 elektriske lastbiler i ca. 40 lande. Volvo Trucks vil nu åbner sit elektriske produktudvalg på nye markeder i Asien, Latinamerika og Afrika

I løbet af første kvartal 2023 blev der i alt indregistreret 600 nye elektriske lastbiler med totalvægt på 16 tons og derover i Europa. Det er godt fire gange så mange, som i samme periode i sidste år, hvor antallet var 134. Volvo Trucks har den største markedsandel på 50 procent, hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor Volvo Trucks’ markedsandel for hele året var på 32 procent.


Volvo Trucks oplyser, at koncernen også holder fast i sin førerposition i Nordamerika med knap halvdelen af markedet for tunge elektriske lastbiler.


- Vores løfter om at levere bæredygtige transportløsninger betaler sig klart. Vi er fast besluttet på at arbejde tæt sammen med vores kunder for at gøre lastbiltransport CO2-neutral, siger Roger Alm, der er president for Volvo Trucks.


De markeder, hvor der blev indregistreret fleste tunge elektriske af alle mærker i første kvartal 2023, var Tyskland, Frankrig, Holland og USA.


Stigende ordreindgang
Volvo Trucks oplevede en stærk stigning i nye lastbilordrer i løbet af første kvartal 2023 med bestillinger på i alt 486 elektriske lastbiler, hvilket er en stigning på 141 procent i forhold til samme periode i 2022. De fleste af disse ordrer kom fra lande i Nordeuropa, herunder Holland, Tyskland, Norge og Sverige.


5.000 lastbiler i 40 lande
Efter at have lanceret sin første elektriske lastbil i 2019 har Volvo Trucks solgt knap 5.000 elektriske lastbiler i ca. 40 lande - først og fremmest i Europa og Nordamerika, men også i lande som Australien og Marokko. 


I løbet af 2023 vil Volvo Trucks indlede salget af elektriske lastbiler til kunder i Sydafrika, Sydkorea, Indien og i Latinamerika.


Seks elektriske modeller
I 2022 føjede Volvo  Trucks sine tre mest populære tunge lastbilserier - Volvo FH, Volvo FM og Volvo FMX med vogntogsvægte på op til 44 tons - til sin elektrificerede produktportefølje. Med de seneste tilføjelser har Volvo Trucks seks elektriske lastbilmodeller i serieproduktion, hvilket er i øjeblikket er den mest omfattende portefølje af nul-emissions lastbiler blandt lastbilproducenter.


I øjeblikket opskalerer Volvo Trucks produktionen af elektriske lastbiler på tre fabrikker - Gøteborg i Sverige, Blainville i Frankrig og i New River Valley i USA. I tredje kvartal 2023 indledes desuden serieproduktion på Volvo Trucks' største monteringsfabrik i Gent i Belgien.


Ladeinfrastruktur er påkrævet
For at øge antallet af elektriske lastbiler på de europæiske veje markant vil der fremover være brug for tusindvis af offentligt tilgængelige ladestandere til tunge lastbiler. Volvo Group vil sammen med Daimler og Traton Group bygge mindst 1.700 højtydende ladestandere med grøn strøm rundt omkring i Europa. Volvo investerer også i en ladekorridor i Nordamerika.


Volvo Trucks sigter mod, at 50 procent af det globale salg af nye lastbiler skal være elektriske i 2030, og 100 procent skal være helt CO2-neutrale i 2040.



Volvo Trucks gør opmærksom på, at henvisningerne til Europa omfatter EU-landene samt Norge og Schweiz, at tal for Volvo Trucks’ markedsandel og overordnede vækstdata for tunge elektriske lastbiler over 16 tons totalvægt i Europa er baseret på indhold leveret af IHS Markit, og at alle henvisninger til Nordamerika omfatter USA og Canada. Tal for Volvo Trucks’ markedsandel for Nordamerika er baseret på data leveret af Volvo Trucks North America.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst