Borgmester indviede ny brandbil
Mandag 14. august 2023 kl: 09:43
Af: Redaktionen
Østjyllands Brandvæsen har fået en ny automobilsprøjte, der skal hjælpe med at løse en række opgaver. Den nye brandbil blev modtaget af Odder's borgmester Lone Jakobi (S), beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl, de lokale brandmænd og deres familier på Østjyllands Brandvæsens station i Odder
Den nye automobilsprøjte er topmoderne og opbygget med en elektrisk stige med automatisk nedtag, et 360 graders kamera, lavt brændstofforbrug og meget mere. Derudover er der tænkt på brandmændenes arbejdsmiljø, så automobilsprøjten eksempelvis har en indbygget håndvask med både koldt og varmt vand samt klimaanlæg.

- Noget af det, vi skal bidrage med, er selvfølgelig at sikre, at udstyret er i orden, når brandvæsnet skal håndtere flere nye opgaver. Derfor investeres der også i nye brandsprøjter som for eksempel den nye vogn i Odder, kaldet "OD-M1", sagde hun videre og fremhævede, at brandvæsnet blandt andet skal rustes til at håndtere nye opgaver som følge af klimaforandringer med for eksempel større regnmængder, og også terrorbekæmpelse.
- Derfor er det vigtigt med moderne udstyr, som kan holde dem kørende, sagde Odder's borgmester.
Lone Jakobi var også glad for at møde de lokale brandmænd. Hun roste dem for deres håndtering af en stor gårdbrand øst for Odder og deres hjælp til at bekæmpe silobranden på Studstrupværket sidste år.
Fakta om den nye automobilsprøjte:
- En af 35 biler, der er indkøbt via et fællesudbud i Danmark
- Leveret af Rosenbauer i Østrig og opbygget hos Rosenbauer i Spanien
- Bilen har en Scania CP 28 Crew Cab standard dobbelt kabine med seks siddepladser
- Motoren er på 410 hk. Euro 6 og har fuldautomatisk gearkasse
- Klimaanlæg
- Kamerasystem med 360 graders bird's-eye view og bakkamera
- 5 tons elektrisk spil med 38 meter stålvire
- Lysmast med otte lamper på hver 30 watt, samlet ca. 17.500 lm.
- Traffic Advisor på køretøjet bruges ved uheld på vejen
- Vandtank på 3.000 liter.
- Brandpumpe med en kapacitet på 3.000 liter/minuttet ved lavt tryk og 400 liter ved 40 bar højtryk
- Miljøvenligt skumsystem kaldet Variomatic
- 120 liters skumtank
- Elektrisk nedtagelig stige med en 12,4 meter redningsstige
- Inverter med en kapacitet på 3.000 Watt
(Kilde: Odder Kommune)
.jpg)
© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Polsk trailerproducent kører trailer med lukket kasse ind på markedet i Skandinavien
- To tiptrailere skal køre for oliemølle på Nordfyn
- Paris kom til Randers i en T-udgave
- Logistikvirksomhed i Greve har taget fat i en ny tre-akslet kølebil
- Svensk lastbil var knap fem procent bedre til at spare på brændstoffet
- De første ud af 30 opbygninger er leveret
- Tiptrailer med fire aksler rummer 37 kubikmeter
- Kran kom hurtigt i brug
- Fire-akslet tip-trailer er leveret med kornpose
- Bilforhandler i Herning udvider sit sortiment med store lastbiler
- Fire-akslet tip-trailer får udgangspunkt på Falster
- Vognmand fra Thy tager elementerne med på ny nedbygget fire-akslet trailer
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |