Vestsjællandsk vognmand valgte Volvo med fire aksler
Tirsdag 5. september 2023 kl: 13:20
Af: Redaktionen
Gørlev Vognmandsforretning i byen Gørlev, der har navnemæssige rødder tilbage til vikingetiden, fik for nogle uger siden leveret en ny fire-akslet Volvo FH540 8x4 med tridem-bogie og opbygget HMF Wirehejs hos Schmidt Tip i Løgumkloster i det sydvestlige Sønderjylland
Den nye fire-akslede Volvo FH540 har en seks-cylindret motor med en maksimumeffekt på 540 hk og er leveret med eksempelvis hjørnekamera, Work Remote, læssekamera og Volvo Dynamisk Styring.
Som elektroniske hjælpefunktioner er bilen blandt andet udrustet med Volvo Connect "Chaufførtider", som hjælper chaufføren med at få overblik over køre-/hviletidsreglerne. Chaufføren kan også oprettes til Volvo Connect-app’en og se egne chaufførdata og køre-/hviletidsinfo
Opbygning med wirehejs er som nævnt ovenfor udført hos Schmidt Tip i Løgumkloster, mens lakering er udført hos Sydfyns Autolak i Stenstrup mellem Svendborg og Ringe.
Slutklargøring er foretaget hos Volvo Truck Center Holbæk, og den sidste kosmetiske klargøring er udført hos Dittes Bilpleje i Gislinge mellem Holbæk og Kalundborg.
Bilen er solgt og leveret af salgschef Peter Hansen fra Volvo Truck Center Holbæk.
Lidt om Gørlev:
Gørlev ligger mellem Kalundborg og Slagelse og har godt 2.300 indbyggere. I våbenhuset i Gørlev Kirke Gørlevstenene - to runesten fra Vikingetiden med blandt andet fuldstændige runealfabet. Gørlevstenene overgås i Danmark kun af Jellingstenene.
Gørlev har tidligere haft en sukkerfabrik, hvor nogle af sukkerfabrikkens bygninger og en gruppe funktionærboliger stadig står i den sydøstlige del af byen. Sukkerfabrikken lukkede i 2000, og en del af sukkerfabrikkens bygninger blev revet ned i 2008.
Stednavnet Gørlev er omtalt første gang i 1311 i formen Gerlefæ. Forleddet er sandsynligvis substantivet gammeldansk *gēr, der betyder »spyd« og i stednavne som regel beskriver et spydformet terræn. Efterleddet er substantivet lev, der sigter til besiddelser, der er modtaget som arv. Navnets betydning er sandsynligvis »det spydformede arvegods«. (Kilde: Trap Danmark)

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ringsted-vognmand hentede tre-akslet kærre i Hedensted
- International distributør med speciale i ekspresforsendelser har bestilt 131 lastbiler i Holland
- Tre-akslet city jord tiptrailer er leveret med automatisk rullepresenning
- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Leverandør af elektiske varebiler tager sin nye varebil med på el-bilmesse
- Vognmandsfirma i Horsens tog to med fire asker og tip med fra Hedensted
- Fire-akslet tip-trailer er leveret med automatisk rullepresenning
- To svenske lastbil-modeller får fem stjerne
- Transportvirksomhed med hovedsæde i Herning hentede to trailere med en trækker
- Elektrisk varebil kan rumme knap seks kubikmeter
- Tre-akslet link-trailer kan leveres med enten boks eller gardiner
- Hollandsk lastbilproducent har en serie nye produkter med på messe
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





