Forsiden
      
SAMMENLIGNINGSTEST:

Svensk lastbil var knap fem procent bedre til at spare på brændstoffet

Fredag 22. september 2023 kl: 13:09
Af: Redaktionen

Svensk lastbil var knap fem procent bedre til at spare på brændstoffet

En Scania 420 R trækker med den nyeste Super-drivlinje, der blev introduceret i 2021, var den mest økonomiske i brændstofdelen i den tyske sammenligningstest for langturslastbiler, European Truck Challenge (ETC). Forskellen ned til nummer to på det gennemsnitlige dieselforbrug i testen var 4,9 procent, som Scania fremhæver som en meget betydelig margin, når det kommer til sammenligningstest på dette niveau

Scania peger på, at den Super-baserede drivlinje og den nyligt opdaterede fartpilot med Active Prediction-system var afgørende for forskellen på de 4,9 procent ned til den første andenplads.


- Dette er endnu et bevis på Scania's brancheførende position som det mest brændstofeektive mærke, siger Julian Modro, der er Head of Industry Solutions hos Scania Trucks.


- Test som denne lavet af uafhængige journalister bekræfter, hvad tusindvis af kunder oplever i deres daglige drift - at vores Super-lastbiler har en klar fordel i brændstofforbrug i forhold til konkurrenterne og medfører betydelige CO2-reduktioner, siger han videre.


I år fokuserede ETC-sammenligningstesten på langdistancetrækkere med op til 450 hk og et drejningsmoment fra 2.200 til 2.400 Nm. Alle de store lastbilproducenter i Europa var inviteret til at deltage i den tyske test, som fandt sted på vejene syd for Hannover i slutningen af maj. Men i sidste ende var det tre mærker, der satte deres lastbiler på startlinjen: Scania, DAF og Mercedes. Scania deltog i testen med en Scania 420 R-trækker med sovekabine. På trods af de færreste hestekræfter i feltet, havde motoren i Scania'en et drejningsmoment på 2.300 Nm, hvilket var det højeste af de tre konkurrenter. Den gennemsnitlige bruttovægt for lastbil- og trailerkombinationerne i testen var 33,6 tons.


- Truck and Trailer Welt kører European Truck Challenge på offentlig vej og bruger en blanding af forskellige vejegenskaber, siger Julian Modro og peger på, at testen efterligner, hvilke lastbiler kunderne bruger på daglig basis. Den eneste forskel er, at forstyrrelser som trafikpropper er skåret ud af de endelige resultater af hensyn til sammenligneligheden. 


For en langturslastbil, der kører 150.000 kilometer om året, er brændstofbesparelsen sammenlignet med den næstbedste lastbil i omegnen af 3.000 euro, hvilket svarer til omkring 22.363 danske kroner.


Prisen for den mest brændstofeffektive lastbil blev overrakt til Scania af Truck and Trailer Welt ved en prisuddeling holdt i forbindelse med den store NUFAM-messe i Karlsruhe i Tyskland. Hollandske DAF modtog prisen "Drivers' Choice" for deres DAF XF 450 lastbil.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Maskintrailer skal køre nordenfjords - og andre steder
- Vognmand i Vamdrup valgte city gardintrailer med en enkelt aksel
- Tysk trailerproducent får ny Country Manager for Skandinavien
- Lastvognsservice flytter til Nørre Alslev
- Lastbilchassiser fra Holland bliver udvidet med endnu mere plug and play
- Transportfirma i Aabenraa tog tre tiptrailere i nummerorden
- Belgisk udlejningsvirksomhed har fået den 2.000 fra Holland
- Italiensk transportvirksomhed bestiller 1.500 lastbiler hos svensk leverandør
- Fødevaregrossist kører elektrisk
- Andelen af tunge el-lastbiler ligger på 1,2 procent
- 763 nye lastbiler over 16 ton kørte ud af juni
- Bestanden af lastbiler over 16 ton er vokset 5,7 procent

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst