Fransk dækproducent har 100 års erfaring med regummiering
Torsdag 30. november 2023 kl: 10:49
Af: RedaktionenTilbage i 1923 begyndte den franske dækproducent, Michelin, at tilbyde at sætte nye slidbaner på slidte dæk. Med regummiering af lastbildæk skabte virksomheden grundlaget for sit fokus på bæredygtighed
Michelin fejrer i år sit 100-års jubilæum for regummiering og det faktum, at teknologien gennem årene har givet nyt liv til næsten 30 millioner bus- og lastbildæk på specielle fabrikker i Europa. Det svarer til, at der er blevet brugt halvanden million ton råmateriale mindre gennem årene, og at der er blevet udledt ca. 3,5 millioner ton mindre CO2 til atmosfæren.
Claus Chouhan, der er salgsdirektør for Michelin i Danmark, peger på, at det er eksempler på de klima- og miljømæssige fordele, der er ved regummiering af dæk til busser og lastbiler.
- Regummiering er faktisk mere relevant end nogensinde og reducerer både miljø- og klimabelastningen samt vognmandens budget. Derfor indgår regummiering også som et fast element i Michelins tilbud til vognmændene, siger han og peger på, at kunderne i dag forventer løsninger, der giver omkostningsbesparelser og hjælper dem med at gøre deres drift mere bæredygtig.
Helt tilbage i 1923 begyndte Michelin at tilbyde udskiftning af slidbanen på dæk - regummiering af lastbildæk - og skabte dermed grundlaget for virksomhedens fokus på bæredygtighed. I 1930'erne begyndte Michelin at anvende metal i dæk til tungere køretøjer, hvilket gjorde det muligt at lave op til tre regummieringer på det samme dæk.
I 1960'erne udviklede Michelin sin Remix-proces. En teknologi, der reducerede omkostningerne ved regummiering betydeligt. I dag er omkostningen ved at regummiere et dæk ca. 30 procent lavere end det, det koster at købe et nyt dæk. Med Michelin Remix-teknologien kan et nyt dæk, når det er slidt ned, mønsterudskæres en gang og derefter anvendes længe, før det derefter regummieres for første gang.
Michelins dæk til lastbiler og busser er designet med det formål at have flere liv og skal regummieres mindst én gang. Men hvert dæk er genstand for en grundig inspektion og godkendelse af specialister, før regummeringen bliver sat i gang. Op til 90 procent af Michelins bus- og lastbildæk, der afleveres til regummering, består inspektionen og godkendes til regummering. Om dækket er mønsterudskåret eller ej, spiller ingen rolle for, om det godkendes til regummering eller ej.
Michelin Remix-dæk har ifølge Michelin samme ydeevne med hensyn til sikkerhed og vejgreb som nye dæk. I gennemsnit kræves kun 20 kg råmateriale for at bygge et Michelin Remix-dæk. Til sammenligning kræver det 70 kg råmateriale, at producere et nyt dæk. Det betyder, at 100 regummierede dæk sikrer en besparelse på 5 ton råmateriale og over 6 ton lavere CO2-udledning.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Sværlasttrailer er specialopbygget til generatorer
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter
- Vognmand fra Herlev har hentet ny tip-kærre med tre-vejstip
- Fire ud af ti nyregistrerede lastbiler over 16 ton var fra Volvo Trucks
- Ung vognmand valgte løve fra München
- Trækker med 560 heste skal køre maskiner ud til kunderne
- Dæk og trailerproducent aftaler partnerskab om dækovervågning
- Linktrailer har hydraulisk styret kædetræk
- Vognmand i Randers tager godstet på sengen
- Kjellerup-entreprenør kører ud med nyt syv-akslet vogntog
- Vognmand i Svenstrup har fået to lastbiler med kran i hver sin ende
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |