Forsiden
      

Bogie-trækker fra Holland kører for vognmand i Herrested

Fredag 21. juni 2024 kl: 11:17
Af: Redaktionen

Bogie-trækker fra Holland kører for vognmand i Herrested

Vognmand Jens Erik Højbo, der har hjemsted i Herrested sydøst for Odense og tæt på Ørbæk på Fyn, har fået en ny tre-akslet DAF XG 530 FTT tandemtrækker med fem tons højere tilladt akseltryk end den tre-akslede DAF-trækker han hidtil har haft

Bogie-trækker fra Holland kører for vognmand i Herrested
Det var ændrede krav fra vognmandsforretningens kunder, der fik Jens Erik Højbo til at spørge Carsten Lykke fra Lastbilmægleren i Hedensted om han havde en løsning. Carsten Lykke havde for godt et par år siden leveret en DAF XF 530 FTS bogietrækker, som Jens Erik Højbo var blevet rigtig glad for, så det var nærliggende at se efter en løsning hos ham.


- Jeg har specialiseret mig i specialtransport af blandt andet store mejetærskere, gyllevogne og traktorer, og de bliver tungere og tungere. Jeg vil simpelthen ikke køre med overlæs, hverken på de individuelle akseltryk eller på vogntogsvægten, så jeg risikerede at miste kunder på grund af lidt for lav nyttelast. Svaret blev tandemtræk på den nye XG’er, der har en totalvægt på 33 tons mod den gamle XF med traditionel 6x2-løftebogie på 28 tons, siger vognmanden og fortsætter:


- Inden jeg fik XF 530’eren for godt et par år siden, havde jeg en XF 510, som jeg kørte med i otte år og 990.000 kilometer. Jeg nåede at køre ca. 290.000 km i den nye XF’er, og de to satte stort set ikke et hjul forkert. Og den nye XG 530’er er jeg bare blevet endnu mere glad for. Det store XG-førerhus med 330 mm. længere sovekabine løfter bare komforten endnu højere op, og den opdaterede drivline giver både bedre brændstoføkonomi og større trækkraft. 


Samme opskrift
Jens Erik Højbos to tidligere DAF’er fulgte samme opskrift som den nye: Opbygget af PM Lastvognsservice i Hedensted, fabrikslakeret førerhus og øvrig lakering af Taulov Autolak, dekoration af City Skilte i Horsens, plysset af Fix i Hedensted samt leveret af Lastbilmægleren v. Carsten Lykke i Hedensted.


- Hvorfor lave om på noget, der virker? spørger Jens Erik Højbo.


- Lige som jeg selv er Carsten Lykke af den gamle skole, hvor et ord er et ord. Vi er også begge nogle pernittengryn, hvor tingene skal være 100 procent i orden. Carsten følger i dén grad op på tingene, så man ikke behøver at bekymre sig om hverken kvalitet, pris eller leveringstid på den nye bil. Varen bliver leveret som aftalt, fremhæver Jens Erik Højbo.


Jens Erik Højbo og Herrested Transport beskæftiger sig primært med specialtransport. Mens turene tidligere gik rundt i Europa, kører Jens Erik Højbo nu især med høje og brede læs i Danmark og Sverige - fra landbrugs- og entreprenørmaskiner til pavilloner og store hønsehuse. På trods af den nye trækker holder Jens Erik Højbo fast i sin trofaste trailer, der tilhører hans største kunde, Poul Schou i Odense. Det er en to-akslet Broshuis-sengetrailer med dobbelt udtræk i sengen til 14,5 meter.


Det gælder om at være fleksibel
Den nye DAF-trækker er lige som forgængeren opbygget med to-strengs hydraulikanlæg, så den også kan køre med walking floor-, tip- og båndtrailere.


- Det gælder om at være fleksibel, så man kan løse mange forskellige opgaver, påpeger Jens Erik Højbo og tilføjer, at XG 530’eren også er godkendt som blokvognstrækker med op til 80 tons vogntogsvægt.


Jens Erik Højbo har valgt en afdæmpet Old School-stil på den nyeste DAF – præcis som på forgængeren. Det gælder både fabrikslakering af førerhuset, striping og dekoration med børnebørnenes navne på hjørnespoilerne samt opbygning med sideskabe, heldækkende dørkplade, høj galge samt to skorstene – denne gang dog i matsort i modsætning til blanke rør tidligere.


Åbent Førerhus
Lige som tidligere markerer Jens Erik Højbo leveringen af den nye bil med ”Åbent Førerhus” lørdag 22. juni på Odensevej 124 i Herrested ved Ørbæk.


Mere om Vognmand Jens Erik Højbo's nye DAF XG 530 FTT 6x4:
  • Drivline: 13-liters, 6-cyl. MX13-motor på 530 hk/2.700 Nm, 12-trins TraXon 12TX2620DD gearkasse med integreret ZF Intarder hydraulisk hjælpebremse og fuldautomatisk gearskifte samt enkeltreduceret DAF SR1347 tandembogie med langs- og tværgående mekaniske differentialespærrer, udveksling 2,83:1
  • Chassis: 3-akslet med parabelfjedre på foraksel og luftaffjedring på tandembogie, 4.550 mm akselafstand, komplet opbygning udført af PM Lastvognsservice med luftforskydelig JOST drejeskammel, komplet dørkplade foran og bag drejeskammel, ekstra stophaner på bremseslanger, heldækkende sideskørter med dybe G-strenge mellem bagaksler, sikkerhedsbjælke og snekædebeslag bagest på chassiset, høj galge, to skorstene ført op bag førerhuset, 2-strengs hydraulikanlæg med tryk, retur og dræn, hydrauliktank monteret mellem afgangsrør bag førerhus. Fabriksmonteret 580 liter brændstoftank i venstre side og 85 liter AdBlue-tank under førerhus i venstre side, 2 x 210 AGM-batterier monteret i chassiset bag drejeskammel. Højglanspolerede Alcoa Durabright alu-fælge på alle aksler
  • Førerhus: DAF XG sovekabineførerhus forlænget 330 mm i forhold til standard XF-førerhus. To køjer, fuld luftaffjedring, XTra Leather Air fører- og passagerstole, læderrat, LED-forlygter, komplet polstring udført af FIX Autopolstring, kaffemaskine, køleskab og stort opbevaringsmodul under nederste køje, fuldautomatisk klimaanlæg inkl. ekstra 6kW motor- og kabinevarmer, Aircooler, lysbjælke og fabriksmonterede tryklufthorn på taget, bredlastkamera monteret på udtræksarme, 24/220 V omformer mm.
  • Reklamationsret: Warranty Plus Drivline, der dækker hele køretøjet (ekskl. reelle sliddele) i 3 år og op til 300.000 km samt havari i 1 år inkl. ITS international nødservice.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Freelance-entreprenør kører ud med asfalt i ny tre-akslet tipkærre
- Lastbildesign fik en eftertragtet rød plet
- Vognmand fra Ishøj med rødder i 1800-tallet hentede nedbygget sværlasttrailer i Hedensted
- Lastbiler fra Södertälje får smart instrumentbræt
- Vognmand fra Holte holdt ind i Hedensted og hentede tre-akslet tip-kærre
- Bogie-trækker fra Holland kører for vognmand i Herrested
- Falster-vognmand fik nyt gående alu-gulv i foråret
- City-trailer med gardiner har en enkelt aksel
- Tørring-vognmand trak tip-trailer med fire-aksler hjem fra Hedensted
- Entreprenør kom fra Odense og hentede to tip-trailere i Hedensted
- Dækfirma har skiftet navn efter salg
- Tip-trailer har speciel beklædning på bund og sider

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst