Forsiden
      

Et godt tip førte til en god handel

Mandag 29. juli 2024 kl: 11:01
Af: Redaktionen

Et godt tip førte til en god handel

Egentlig havde vognmand og fabrikant Jens Peter Buch, der har hjemsted i Skjoldbjerg 10 kilometer syd for Billund, ikke planer om at udskifte sin godt 20 år gamle DAF CF85 hejseladsbil. På trods af sin alder kørte den stadig godt og løste opgaverne med eksempelvis asfaltkørsel uden problemer. Derfor blev han noget overrasket, da Lastbilmægleren v. Carsten Lykke i Hedensted kontaktede ham uopfordret for at sælge ham en ny DAF

Et godt tip førte til en god handel
- Jeg havde CF’eren til service hos Kolding Lastvognscenter (KLC), der er DAF servicecenter, og de havde tippet Carsten om, at den nok var moden til udskiftning. Jeg har været meget tilfreds med den i alle årene, men efter en snak med Carsten kunne jeg jo godt se, at han kunne tilbyde den helt rigtige afløser for CF’eren, siger Jens Peter Buch.


Han peger på, at da Carsten Lykke kunne levere et fire-akslet chassis i den rigtige specifikation til den rigtige pris på det rigtige tidspunkt, han slog til.

 
Fra CF85 til XD 450
Den gamle DAF CF85’ers afløser blev en fire-akslet DAF XD 450 FAX 8x2/*6 - en forvogn med to foraksler, én trækaksel og én styrbar og hævbar bogieaksel bag trækakslen. 


I den rigtige specifikation indgår blandt andet trafiksikkerhed med digitale sidespejle, digitalt frontspejl samt godt udsyn gennem for- og sideruder på grund af XD-førerhusets lavere placering på chassiset - og den ekstra siderude i højre side samt lavt placeret rude i højre dør. 


Jens Peter Buch peger på, at han og hans chauffører skal have så godt udsyn som muligt, når de kører med asfalt i byerne i det midtjyske område, der er firmaets hjemmebane.


Drivlinen på den nye DAF XD 450’er består af en seks-cylindret 11-liters DAF MX11-motor på 450 hk, 12-trins ZF TraXon 12TX2610-gearkasse med overgear og fuldautomatisk gearskifte. Bilen har dobbelt kraftudtag, hvor det første kraftudtag er monteret midt på gearkassens mellemaksel med direkte pumpedrev. Det andet kraftudtag er monteret bagerst på motoren i "kl. 13 position" og har permanent drift uden kobling samt direkte pumpedrev. Bagerst afsluttes drivlinen med en ekstra kraftig DAF HR1356-trækaksel med navreduktion 3,46:1 i udveksling samt mekanisk differentialespærre.


XD-førerhuset er leveret med eksempelvis Alcantara-indtræk, luftaffjedret Super Air-førersæde med dobbelte armlæn, fast passagerstol med foldbar ryg monteret på drejesokkel, 150 mm springmadras i underkøjen og foldbar overkøje, 6 kW ekstra vand-til-luft kabine- og motorvarmekomfort og er på højde med DAF’s store XF-langtursførerhus bortset fra, at der er monteret lavere på chassiset til gavn for ergonomien ved ind- og udstigning. 


Egen opbygning
Opbygningen på den nye XD 450, der består af et HMF wirehejs med tre-vejstip, sideskørter, værktøjsskab, asfaltbagkofanger, kærretræk med mere, har Jens Peter Buch selv stået for. Ud over at være vognmand med asfaltkørsel som speciale er han også indehaver af Jydsk Termo Container, JTC.dk, der blandt andet producerer isolerede, halvrunde containerlad med flad bund samt korte tippelad til montering på sættevognstrækkere. 


Derfor ligger det lige for opbygge sine egne biler med hydraulikanlæg og lægge færdigproducerede hejselad på chassiserne. 


En usædvanlig detalje på Jens Peter Buchs biler er, at han monterer sideskørter på sine biler udført i vandfast finér. De fleste vælger karosseriplade i stål eller aluminium, men Jens Peter Buchs erfaring er, at vandfast finér er mere hårdfør og kan klare små tryk og stød uden at få buler. Samtidig slipper han for rust eller oxidering, som forholdsvis hurtigt kan få sideskørter i traditionelle materialer til at se trætte ud.


Den gamle CF85’er er sendt på pension, for Jens Peter Buch måtte erkende, at folkene hos KLC havde ret i, at den var moden til udskiftning.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- To nye fire-akslede tiptrailere blev overgivet til Give-vognmand
- Tre-akslet maskinanhænger blev hængt på fire-akslet forvogn
- Tip-traler rummer 61,5 kubikmeter og er sendt til Hasselager
- Vognmand fra Vendsyssel har fået en ny walkingfloor-trailer med fire aksler
- Fransk lastbilproducent kan også være med på 600 elektriske kilometer
- Produktionen er gået i gang
- Fransk trækker kørte fire stjerner hjem i sikkerhedstest
- Jumbotrailer med hydraulisk rampe kan bruges til maskintransport
- Syv lastbilproducenter har fået tjekket sikkerheden
- Elektriske lastbiler har fået en større andel
- Transportfirma i Skive har fået de første to ud af syv
- Vognmand fra Tølløse kører ud med 750 heste til tunge læs

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst