Klik venligst

Forsiden
      

Sengen på traileren er ikke en soveplads - men plads til maksimal fleksibilitet

Tirsdag 3. september 2024 kl: 13:58
Af: Redaktionen

Sengen på traileren er ikke en soveplads - men plads til maksimal fleksibilitet

Der er frit valg mellem 24 tons og 36 tons totalvægt på den nye TII Scheuerle sengetrailer, som vognmandsfirmaet Bent Mortensen A/S i Tilst ved Aarhus for nylig har sat i drift. Den to-akslede EuroCompact FL-02-sengetrailer, som Henrik Korsdal fra Ejner Hessel A/S har leveret til Bent Mortensen A/S, er indregistreret både til normal kørsel med 80 km/t og til blokvognskørsel med 60 km/t

- Vi har valgt FL-02’eren, fordi den i standardudgaven ganske enkelt er komplet. Det udstyr, som på andre mærker er ekstra, er standard på FL-02’eren, siger Jesper Mortensen, der er indehaver af Bent Mortensen A/S og femte generation i firmaet.


Han fremhæver for det første, at traileren generelt er af meget høj kvalitet, og for det andet, at den har:
  • Aftagelig 25 tons svanehals
  • Pendelaksler med hydraulisk affjedring og styring inklusiv krabbestyring
  • Individuel højderegulering i hver side på op til 50 cm
  • Ned til 25 cm læsse- og kørehøjde
  • Udtræksbar seng til godt 12 meter
  • Forbredning i hele sengens længde
  • Fjernbetjening af alle funktioner
  • 20-fods og 40-fods containerlåse
  • Opkørselsklodser

- Den sikrer os maksimal fleksibilitet og mulighed for at løse en meget bred vifte af transportopgaver, siger Jesper Mortensen.
 

Hans tilfredshed gælder ikke kun selve traileren, men også samarbejdet med Henrik Korsdal fra Ejner Hessel A/S, der har leveret traileren.


- Hele processen omkring leveringen har bare spillet 100 procent. Jeg har kendt Henrik i mange år, og jeg er meget imponeret over hans kendskab både til produktet og til vores behov, siger Jesper Mortensen.


Den nye trailer er i første omgang sat i drift bag en fire-akslet krantrækker med en 100 tm-kran. I starten af næste år får FL-02’eren ny trækkraft, når Bent Mortensen A/S får leveret en ny fem-akslet Volvo FH16 Aero med en 165 tm Palfinger-kran.


- Vi råder i øjeblikket over otte store tre- og fire-akslede kranbiler, et par mobil- og tårnkraner på op til 150 tons samt selvkørende minikran på bælter til forskellige løfteopgaver under trange pladsforhold i industrien og byggeriet. Vi løfter og transporterer alt, hvad vi kan komme i nærheden af. Det gælder de fleste typer materialer og udstyr som eksempelvis containere, byggematerialer, maskiner, pavilloner, huse og glaspartier, forklarer Jesper Mortensen.


FL-02 sengetraileren er som nævnt leveret af Henrik Korsdal fra Ejner Hessel A/S i Brande, der blandt andet er ansvarlig for salget af TII Scheuerles vejgående trailere i Skandinavien. Det har Hessel været siden 2023, hvor Henrik Korsdal skiftede titlen som selvstændig trailerleverandør af blandt andet vejgående TII Scheuerle- samt Pacton-trailere ud med titlen som salgskonsulent hos Hessel, der i forvejen også har agenturer for de polske CMT- og spanske Leci-trailere. 


Lidt om Bent Mortensen A/S:
Bent Mortensen A/S bygger på næsten 100 års erfaring begyndelsen af slutningen af 1920’erne, hvor Niels Johannes Mortensen etablerede en vognmandsforretning i Østjylland. Den blev videreført af sønnen Edvard Hugo Mortensen og videre igen af dennes søn Bent Mortensen fra midten af 1950’erene og frem til 1978. Her tog Bents søn Per over og stod i spidsen frem til 2000, hvor femte generation i form af Jesper Mortensen træder ind i firmaet. I 2011 omdannes virksomheden til aktieselskab, hvor Jesper Mortensen overtager 61 procent af virksomheden, mens hans far, Per Mortensen beholder resten.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tip-trailer med fire-aksler kan rumme 61,5 kubikmeter
- Tyske el-lastbiler er i hele landet
- Tre-akslet tip-trailer er landet i Lundby på Sjælland
- Den ene tog den anden sværlasttrailer med på ladet
- Lastbilproducent genbruger komponenter i produktion af nye køretøjer
- Truckcenter udvider mod nord
- Tiptraileren rummer 61,5 kubikmeter og kører på Fyn
- Kasse på forvogn og fire-akslet påhængsvogn blev leveret fra Hedensted
- Læserpris gik til producent af sættevogne
- Vognmand lod sig overtale i et svagt øjeblik
- Tankvogn udviklet i Tarm transporterer materialer med til sprængniger
- Tysk lastbil markerede sig i test som en "komplet pakkeløsning"

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst