Vognmand lod sig overtale i et svagt øjeblik
Fredag 27. september 2024 kl: 11:22
Af: RedaktionenTip, tank, køl, walking floor - og alt muligt andet. Chauffør Dennis Jensen hos Hanstholm Container Transport har at bestille med den nye Scania R 530 bogie-trækker, som Stiholt leverede til vognmandsforretningen i Hanstholm efter sommerferien - og som er blevet hans faste bil og arbejdsplads
De seneste gange, hvor Stiholt har leveret nye Scania’er til Hanstholm Container, har der primært været tale om lastbiler med sekscylindrede motorer fra Scania's nyeste "Super-generation" på grund af deres brændstoføkonomi.
Denne gang blev det en V8’er - ifølge vognmand Mads Pedersen var det ikke fordi, firmaet har skiftet strategi.
- Der var ganske enkelt tale om, at vores faste Scania-sælger, Lars Pedersen fra Thisted-afdelingen, fangede mig i et svagt øjeblik, siger vognmanden.
- Stiholt har jo lavet de her flotte 75-års jubilæumsmodeller med helt unik udsmykning og V8-motor i anledning af deres jubilæum, og da vi selv har fejret 40-års firmajubilæum tidligere i år, passede det jo lidt sammen med endnu en V8’er. Og da den skal løse mange forskellige kørselsopgaver - ofte med tunge læs lod jeg mig overtale, indrømmer Mads Pedersen.
Hanstholm Containers nye trækker er nummer fire i rækken af Stiholt's 75-års jubilæumstrækkere. Den er opbygget med stort to-strengs hydraulik-anlæg med drejbare hydraulikkoblinger lige foran skamlen, en særlig Stiholt-bagkofanger, heldækkende alu-dørk og G-strenge, udsmykning med Stiholt's grundlægger Immanuel Stiholt på bagvæggen, højt placerede baglygter bag på førerhuset, integrerede lys- og luftforbindelser i bagvæggen samt de særlige Stiholt 75-års jubilæums-logoer.
Dertil kommer en mængde andre detaljer i førerhuset, som et par måneder efter leveringen var en tur hos BJ Autopolstring i Padborg, mens chauffør Dennis Jensen holdt 14 dages ferie.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Sværlasttrailer er specialopbygget til generatorer
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter
- Vognmand fra Herlev har hentet ny tip-kærre med tre-vejstip
- Fire ud af ti nyregistrerede lastbiler over 16 ton var fra Volvo Trucks
- Ung vognmand valgte løve fra München
- Trækker med 560 heste skal køre maskiner ud til kunderne
- Dæk og trailerproducent aftaler partnerskab om dækovervågning
- Linktrailer har hydraulisk styret kædetræk
- Vognmand i Randers tager godstet på sengen
- Kjellerup-entreprenør kører ud med nyt syv-akslet vogntog
- Vognmand i Svenstrup har fået to lastbiler med kran i hver sin ende
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |